Brev til Mette Frederiksen
Kære Mette Frederiksen. Inden du smider dette brev væk, så læs det lige først.

Jeg er en mormor og farmor til to dejlige børnebørn som begge bliver 20 år her til juli. Sjovt nok har de begge valgt at uddanne sig indenfor samme fag, nemlig social- og sundhed. Begge har gået på skole for at læse til det.
Vores pige har endda taget 1. del af uddannelsen med afsluttende eksamen, og var godt i gang med at tage 2. del af uddannelsen som assistent, manglede kun tre måneder af denne. Her opdager hun, at hun mangler at læse om medicin, inden hun skulle til eksamen. Kontakter sin vejleder, som har sendt hende i praktik på et værested (daghold) for psykisk syge unge mellem 18-50 år, hvor der ikke skulle medicineres nogen, da alle boede hjemme.
Vejlederen kom næste dag og sagde til hende, at hun godt kunne gå hjem, for hun egnede sig ikke til den uddannelse. Meget mærkelig opførsel af en erhvervsvejleder, og som har så stor magt, at hun kan få en ung ud i arbejdsløshed på trods af at hun har bestået første del med pæne karakterer. Hvordan kan sådan en opførsel godkendes af kommunen? Hvordan skal det give en ung mod på livet?
Mit andet eksempel er næsten det samme. Vores dreng har desværre det handicap, at han er meget ordblind. Han har været på efterskole for unge elever med læsevanskeligheder, som hjalp ham ret meget. Kom hjem og begyndte også indenfor social- og sundhed på en produktionsskole, hvor der blev taget hensyn til hans ordblindhed, med bl.a en rygsæk og anden hjælp. Men nu skal han til eksamen, og han har fået at vide, at kommunen ikke kan skaffe ham en praktikplads, så nu kan han ikke komme videre.
Så er det jeg spørger som mormor og farmor til vores unge i familien: Om det er sådan de unge skal behandles for at kunne komme videre i livet? Jeg kan kun se, at man fra kommunens side spænder ben for disse to unge mennesker, og de er sikkert ikke de eneste, som har fået denne behandling.
Så nu ønsker jeg, at du, fru beskæftigelsesminister vil kigge på sådanne sager i fremtiden, for hvad hjælper det, at vi ofte hører dig, Mette Frederiksen, sige i radio og tv, at vi skal have de unge i arbejde, når selv uddannelsesstederne spænder ben for dem. I vores tilfælde er det to unge, som gerne vil uddannes til et erhverv, så de kan bruge deres kræfter på samfundet og få et godt liv.
Forventer svar på dette brev.

Brevet er også sendt til borgmester Jesper Würtzen og Jan Møller, Social- og Sundhedsudvalget.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *