Vinderne af ‘Olsen Banden på dybt vand’
olsen_banden_på_dybt_vand-copy.jpg
I denne uge er der tegnefilm med Olsen Banden på højkant Foto: Nordisk Film
Konkurrence Ballerup Bladet har trukket lod blandt besvarelserne og fundet vinderne af de tre eksemplarer af Olsen Banden på tegnefilm.

Danmarks fremtid er truet. 2,5 ton ølgær, en vakkelvorn boreplatform, en nedslidt ubåd og tre exceptionelle pilsnere er i spil, mens et truende mørke trækker sammen over Nordsøens dybe vande.

En olie-accellerator, der vil kunne mangedoble de efterhånden minimale oliereserver, er det eneste, der kan redde Danmark fra sikker ruin, men opfindelsen befinder sig uheldigvis i hænderne på to skruppelløse bagmænd.

Den velhavende, men hensynsløse Bang Johansen, og hans lige så farlige amerikanske tvillingebror, Bang Bang Johnson står i spidsen for et multinationalt verdensfirma og en mindre hær af slyngler og banditter, en omfangsrig, tidligere kvindelig østtysk sergent samt to glubske krokodiller bevæbnet til og med tænderne.

Så nu ligger fremtiden for verdens lykkeligste folk helt i hænderne på den uforbederlige spjældfugl, Egon, hans to elskelige, men håbløse hjælpere, Kjeld og Benny samt den hysteriske, men farverige Yvonne fra Valby – og denne gang også den sprængfarlige alkoholiker, Dynamit Harry. Held og lykke Danmark!

Ballerup Bladet udloddede i samarbejde med Nordisk Film tre eksemplarer af ’Olsen Banden på dybt vand’ på dvd. Vinderne blev: Elisa Nielsen fra Herlev, Tobias Sandris fra Skovlunde og Susanne Willer fra Ballerup.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">