I forvejen er der tung trafik til SuperBest og XL byggecenter.
Problemet med placeringen af Lidl i det påtænkte område vil derudover være parkering til kunderne. Hvordan har man tænkt sig at løse det?
M.h.t. supermarkeder har Måløv både Netto og SuperBest samt Aldi og Fakta i Klakkebjerg. Spørgsmålet er, om kundegrundlaget overhovedet er stort nok til endnu et supermarked, når man tager i betragtning, at vi har SuperBrugsen i Smørum, en helt nyåbnet Rema 1000 på Jonstrupvangvej samt Ballerup Centret og Lidl på gågaden i Ballerup.
Jeg mener, at vi har rigeligt med udbud af supermarkeder. Til gengæld har vi få specialbutikker i Måløv.