Ballerupgymnaster blev danske mestre
Ballerup-Gymnastik-DM-RSG-gruppe-2014-copy.jpg
Gymnastik Det blev en god dag for tre lokale gymnaster.

Knap hjemkommet fra arrangementet med byens borgmester på Ballerup Rådhus for kommunens danmarksmestre 2013 kunne tre af Ballerup Gymnastikforenings piger atter kalde sig danmarksmestre.
De tre gymnaster, Emilie N. Madsen, Nathalie Kloth, Emilie Porsmann, alle 13 år, stillede i år op som en Rytmisk Sports Gymnastik juniorgruppe sammen med holdkammeraterne Alberte Scheel, Natasja B. Nielsen og Sheila Schalburg.
Til tonerne af flamingomusik dansede de sig gennem deres boldserie med mange udvekslinger og store kast på kryds og tværs gennem luften. Flot klaret af pigerne, som kun har trænet sammen i et år.
Ballerup gymnastikforening (BG) stillede yderligere med den yngste Demi Mini gruppe bestående af Ajla Tairi på 6 år, Marie Tornøe på 6 år og Lucca Leth Schmidt på 7 år. Med flotte guldfarvede tøndebånd, der både blev roteret, trillet og kastet, placerede gruppen sig på sjettepladsen.
Mini gruppen (8-10 år) med Alma Sofie H. Pedersen, Dana El-Hakim, Jannat Saeed, Isabella V. Schultz, Katrine Drygaard, Marie Mejnholt-Jakobsen og Selma Tornøe viste ligeledes en tøndebåndsserie, som førte til skinnende sølvmedaljer.
BGs to landsholdsgymnaster Sofie J. Michelsen 13 år og Laura Smedegaard 14 år, som ligeledes var med på den vindende gruppe sidste år, havde på kort tid indøvet en boldserie med mange balancer, spring, drejninger, studs, tril på kroppen og kast. De stillede op i Demi/Duo Juniorrækken, hvor de fik sølv.
Danmarks Gymnastik Forbund har udtaget BG’s juniorgruppe og duogruppe til landskampen mellem Skåne og Danmark.
Man kan komme med og se balleruppigerne samt andre dygtige danske rytmisk sportsgymnaster konkurrere mod de dygtige gymnaster fra Skåne lørdag 7. juni i Taastrup Idrætshaller.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *