Jobs er kommunalvalgets vigtigste tema
Debat Jørgen Flyr skriver i sidste uges avis om nyttejobs. Og ja - Radikale Venstre går ind for nyttejobs.

Vi går ind for alle typer af tilbud, undervisning, uddannelse og aktivering, som har en dokumenteret positiv effekt for de ledige.

Nyttejobs er en måde at sikre, at for eksempel de 13 procent unge under 30 år, som er arbejdsløse i Ballerup, får en struktur i hverdagen og kontakt med et arbejdsmarked, som kan give dem erfaringer, der kan bruge i deres videre færd ind i arbejdslivet.

Unge, som ikke kommer igang med arbejde eller uddannelse, kan ende på livslang offentlig forsørgelse, fordi de ’skubbes bagerst i køen’ af nye generationer af unge. Det er der vel ingen, som ønsker?

Nyttejobs er ikke fuldtidsarbejde i ordinære stillinger. De erstatter ikke andre ansatte. Der er tale om få timers arbejde dagligt i en sammenhæng, som giver mening for både den ledige og samfundet.

Ledighed er en meget alvorlig situation, som kræver handling, nytænkning, bred jobsøgning og nye bud på, hvad livet skal rumme. Nyttejobs er dem.

1 kommentar om “Jobs er kommunalvalgets vigtigste tema”

  1. Kursusforløb hvor ledige laver en collage hos det private jobfirma Hans Knudsen Instituttet, HKI, er meningsløse og spild af tid. Ballerup Kommune bør ikke spilde skattekroner på at henvise arbejdsløse til det useriøse jobfirma i København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *