Integration og demokratisk dannelse
Debat Integration er vigtigt og jeg er rigtig spændt på at se hvordan den nye integrationspolitik kommer til at påvirke integrationen i Ballerup fremadrettet.

Mit håb er at integrationspolitik vil fremme, at alle nye Ballerupborgere vil opleve, at det er nemt at komme ind i fællesskaberne på arbejdspladserne, i uddannelse og i deres boligområde.

For mig er vægtningen af den demokratiske dannelse et vigtigt element. Demokratisk dannelse er en væsentligt forudsætning for, at kunne deltage i den demokratiske samtale, at respektere andre menneskers holdninger og lade sig overbevise af det bedre argument.

Vi har udlagt en masse beslutninger til bestyrelserne i idrætsklubberne, skolebestyrelserne og i lokalområderne er der bylaug, beboerdemokratiet og alle de andre lokale organiseringer, der i min optik er en skatkiste af øvebaner for alle der vil lære at deltage i vores demokratiske kultur og tage et medansvar for vores små og store fællesskaber. Jeg er med andre ord rigtig godt tilfreds med at den demokratiske dannelse har fået en tydelig plads i integrationspolitikken.

Jeg vil opfordre til at invitere nye Ballerupborgere med til de møder vi hver i sær deltager i, for lige præcist den demokratiske dannelse kan kun læres igennem praksis, ved at indgå i diskussionerne, lade meninger brydes og opleve at vi værdsætter hinanden uanset meningsforskelle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *