Har du svært ved at finde rundt i junglen af spiseborde, så er du heldigvis landet det rette sted. Her får du nemlig 3 gode fif til at finde det perfekte spisebord til dit hjem.
Vurdér hvor stort bordet skal være
Størrelsen på din spisestue er afgørende for, hvilket spisebord du skal vælge. Du kan få spiseborde i et utal af størrelser, og derfor er det vigtigt, du vurderer, hvad du har behov for. Folk vælger typisk et 4-6 personers spisebord, fordi det dækker langt de fleste behov. Det er imidlertid ikke alle, der har så meget plads til rådighed. Har du en lille spisestue, kan du med fordel vælge et spisebord med tillægspladser, eller et der kan klappes sammen.
Hvilken stil går du efter?
Inden du for alvor sætter gang i spisebordsjagten, så er det en god idé at overveje, hvilken stil du går efter. Spisebordet skal gerne passe ind i den resterende indretning for at bevare den røde tråd i hjemmet.
Går du efter en rustik og charmerende stil, kan du med fordel vælge et plankebord. Det er et populært valg, der i den grad har vundet indpas i de danske hjem. Derudover findes der også elegante borde med dekorative ben eller mere simple borde, der passer ind i enhver indretning.
Spisebord på budget
Har du et stramt budget, kan du overveje at købe et brugt spisebord. Der er masser af brugte spiseborde på markedet, som ikke fejler noget. Dermed kan du hurtigt spare masser af penge. Alternativt kan du også lave dit spisebord selv – der er for eksempel mange, der springer ud i at lave sit eget plankebord.