Svar om tryghed
Debat Kære Hella Tiedemann.

Du skriver, at mange borgere føler sig utrygge, når de færdes offentligt.

Det er sandt. Ja vi har fået sat pullerter op i Centrumgaden, for at forhindre bilkørsel i gågaden og det er rigtig dejligt.

Desværre har det bevirket, at den indkørsel, som varebiler og andre, der skal ind i gade inden klokken 11 bruger, nu er blevet en parkeringsplads. Der holder tit forladte biler på alle tider af døgnet.

Folk handler både i gaden og i centret, nogle gange eftermiddag og aften står der parkerede biler i op til tre timer.

Det er en GÅGADE, hvorfor bliver der ikke sat et P forbud skilt op, lige foran ved stenmuren.

Jeg har to gange set en uheldig episode med to småpiger, anden gang en ældre herre der trak sin cykel. Det kunne være gået gruelig galt, hvad med ambulancer og andre udrykningskøretøjer? De har ikke en chance for at komme ind i gaden, hvis der holder biler. Der skal åbenbart en ulykke til, før der bliver gjort noget.

Jeg har før påtalt det og skrevet til dig.

Så er der stien fra stationen og ned til Vængerne,. Det er meget utrygt at færdes gennem tunnellen, hvor der er sat nogle meget grimme jernplader op ( fra gamle dage med kun et spor). Luk op, så man kan se over på den anden side – det er mere trygt. Hvis det er af sikkerhedsgrunde, må det da kunne lade sig gøre, når man kan have store sikkerheds hegn op foran vigtige bygninger, fængsler og sportspladser, m.m.

Det vil også pynte en del.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *