Nyt svar om Bispevangen
Debat Kære Lone Madsen.

Borgmesteren har bedt mig svare dig på dine spørgsmål af mere teknisk og juridisk karakter, som du stiller i Ballerup Bladet den 3. februar 2021.

Det er rigtigt forstået, at markedsprisen i denne sag er skønnet efter byggerettens værdi. Som ved alle sager vil det være op til en konkret vurdering ved det enkelte salg, om grundens værdi svarer til byggeretten. Jeg kan oplyse, at det i langt de fleste tilfælde vil være således, at grundens værdi svarer til det, der bygges på den.

I forhold til den offentlige vurdering kan jeg henvise til hjemmesiden www.ois.dk, hvor man kan se nuværende og historiske vurderinger af ejendomme. Her kan man se, at den offentlige vurdering af ejendommens grundværdi den 1. oktober 2017 var 6.663.000 kr. og den samlede offentlige ejendomsvurdering var 16.100.000 kr. Det vurderede areal var 19.107 kvadratmeter.

Jeg har desværre ikke mulighed for at bringe et kort over ejendommen i Ballerup Bladet, men jeg vil henvise til www.ballerup.dk/bispevangen, hvor du kan finde et kort over ejendommen samt finde øvrigt materiale på sagen.

Det er korrekt forstået at ejendommen er fritaget for betaling af grundskyld på baggrund af den nuværende anvendelse. Jeg kan i den forbindelse henvise til § 7, stk. 1, litra e. i lov om kommunal ejendomsskat, hvor ejendomme som anvendes til møder af politisk, religiøs og oplysende karakter friholdes for grundskyld.

1 kommentar om “Nyt svar om Bispevangen”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    I den forbindelse kan det undre en og anden hvorfor kommunens borgere ikke er blevet taget med på råd da der skulle stemmes, om Ballerup overhovedet skulle have en Moske. Betalt af udlandet, og følgelig bliver dikteret derfra

    Vil vi overhovedet have sådan en Moske i vor by der agitere for en ideologi vi erfaringsvis ved skaber problemer i forhold til vor egen kultur og traditioner.

    Jeg syntes at borgerne burde være taget med på råd før kommunen egenrådigt godkendte opførsel af sådan en Moske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *