Lokal kebab-snedker giver halvdelen af omsætningen til indsamling
Maaloev-Kebab-02-06-21.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Senel Sen vil donere halvdelen af indtægterne fra kebabsalget til Danmarksindsamlingen. Foto: Kaj Bonne
Gavmildt Senel Sen fra Måløv Kebab & Salater giver halvdelen af lørdagens omsætning til Danmarks-indsamlingen 6. februar.

På lørdag 6. december er der Danmarksindsamling til fordel for corona-krisens børn i lande med krig og hungersnød.

Og indehaver af Måløv Kebab & Salater Senel Sen har besluttet at donere ikke mindre end halvdelen af lørdagens omsætning til Danmarksindsamlingen.

Det er ellers ikke fordi, han selv har haft en blid start som butiksejer. Han skulle have åbnet i marts 2020, men måtte udsætte det på grund af corona. Først i juni kunne han åbne døren, men de lokale kunder har taget godt i mod ham, og han har hele tiden kunne holde åbent, da han kun sælger take-away.

Nu vil han så donere halvdelen af det, han tjener lørdag til indsamlingen. Det vil cirka 4000 kroner han kan sende ind.

”Jeg forventer at tjene 7-8000 kroner på en lørdag. et er jo ikke meget, men når man tænker på, at jeg er en lille kebab-mand, så kunne store virksomheder også give lidt mere. Vi er alle ramt af coronakrisen, men det er jo vand i forhold til de børn, der lever i lande, hvor der er krig og hungersnød, og lægerne kan ikke kan komme derned på grund af corona. De skal hjælpes, og det vil jeg gerne gøre med mit bidrag til fællesskabet,” siger Senel Sen, der håber på mange kunder lørdag.

”Jeg håber, at der er mange, der vil støtte mit projekt så jeg kan sende så meget som muligt,” siger Senel Sen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *