Lad børn fra Moria komme til Ballerup
Debat Jeg mener, at vi i Danmark og Ballerup har et ansvar for, at agere når verden brænder, for at tage imod FN Kvoteflygtninge eller som i dette tilfælde tage andel i den opgave vi i EU har for, at tage imod de flygtninge, der lever i overfyldte lejre inden for Europas grænser og i særdeleshed, at give asyl til børn i den nu nedbrændte flygtningelejr Moria.

Udlændinge- og integrationsministeren har tidligere afslået, at danske kommuner kan få mulighed for modtage børn, der har fået asyl. Efterfølgende har den humanitære situation udviklet sig yderligere i negativ retning, og humanitære organisationer som Mellemfolkeligt Samvirke melder om accelererende coronavirus, kulde, diarré og spædbørn, der dør af dehydrering.

Det er baggrunden for, at Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti har stillet et forslag til kommunalbestyrelsen om, at undersøge mulighederne for at vi kan modtage seks børn fra Moria og bede borgmester Jesper Würtzen om at tale børnenes sag overfor ministeren, så vi i Ballerup kan bane vejen for at kommuner i Danmark kan få lov til, at modtage til børn fra Den Græske Flygtningelejr.

Vi fik ikke flertal i kommunalbestyrelsen, men vi fik noget andet. Alternativet og Radikale Venstre har begge meddelt at de støtter forslaget.

1 kommentar om “Lad børn fra Moria komme til Ballerup”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    For det første har borgerne i Ballerup kommune naturligvis ingen ansvar for at forældre flygtede fra deres lande og nu opholder sig i flygtninge-lejre med deres børn.

    Da de nu opholder sig i et fredelig land, er benævnelsen: “Flygtninge” forkert, og FN’ beskyttelse er dermed ophørt.
    Vi kan dermed blot konstatere at disse børn alene er forældrenes ansvar, og ikke Ballerup borgeres

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *