God kost og mindre madspild
Debat I Køkken Ballerup er der dygtige kokke, diætister, økonomaer med flere, som hver dag laver mad til vores ældre beboere på de syv plejecentre vi har i kommunen.

Det er Køkken Ballerup, der fortager fælles indkøb af madvarer og kolonialvarer. Dette foregår fra storkøkkenet på Rosenhaven i Skovlunde. Nogle ting bliver her gjort færdige og andre igen bliver bragt videre ud i de 6 store modtagerkøkkener ved cafeerne / fællesrum på de øvrige plejecentre. Maden tilberedes hver dag på det enkelte plejecenter og fordeles herefter videre til de små køkkener på afdelingerne. På denne måde har vi både storindkøb og samtidig dufter alle plejecentrene af mad, hvilket er med til at sprede glæde og skærpe appetitten. De enkelte afdelinger, hvor beboerne bor, kan sige til Køkken Ballerup, at de gerne vil have råvarerne leveret i stedet for den færdige mad. Der sker af og til, når muligheden for eksempelvis selv at tilberede maden, bage kage, holde sommerfest m.m er der.

Det er en succes med vores eget Køkken Ballerup, som igennem årene har udviklet sig til, at have masser af viden, erfaringer og evner til at være på forkant med ernæringsrigtig mad til vores ældre.

En af de nyere ting som Køkken Ballerup tilbyder er “blød kost”, som er et tilbud til vores ældre beboere, der har problemer med at tygge og synke almindelig kost. Retterne ligner ganske almindelige varme retter og smørrebrød, men det er bearbejdet således at det er nemme for den enkelte beboere, at spise det.

Endelig er der stor fokus på at minimere madspild. En vigtig og højt prioriteret opgave her i Ballerup Kommune. Vi virkelige glade og stolte over det fine arbejde der gøres i Køkken Ballerup, for at minimere madspild og det er en kæmpe stor logistik opgave. På hvert plejecenter er der 1-2 tovholdere, som mødes med personalet fra Køkken Ballerup. De planlægger og evaluerer på mængder og forbrug. Løbende måler man på, hvor meget madspild der er på de enkelte afdelinger og i vores caféer for hjemmeboende ældre. Det giver så god mening og vores medarbejdere har fået god og vigtig indsigt i, hvordan de alle kan være med til, at undgå madspild på vores plejecentre her i Ballerup kommune.

Endelig er den fælles indsats, som fortjener stor ros, et godt eksempel på, at vi også på vores 7 plejecentre arbejder med FN’s Verdensmål i praksis, hvor der netop er fokus på at minimere madspild

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *