Svar om moske-byggegrund
Debat Kære Lone Madsen. Tak for dine spørgsmål.

Det forholder sig sådan ved alle grundsalg, at kommunalbestyrelsen bemyndiger borgmesteren til at forhandle inden for en given ramme. Herefter er det administrationen, der foretager forhandlingen på borgmesterens vegne. Her-
efter orienteres kommunalbestyrelsen om resultatet. Sådan er det også i denne sag.

Grunden har tidligere været anvendt til offentlige formål, nemlig til byggelegeplads, men i november 2016 blev der vedtaget en ny lokalplan, som du selv stemte for. Med ændringen af lokalplanen kan den ene del af grunden fortsat anvendes til offentlige formål, mens den anden kan anvendes til boliger.

Den ene del af grunden er efter kommunalbestyrelsens godkendelse i efteråret 2017 udbudt til offentlige-/foreningsformål til 2250 kr. inklusiv moms pr. etagemeter. Bemærk, at grunden er solgt ud fra byggerettens størrelse, og ikke grundens størrelse. Det er Ballerup kommunes normale praksis i sager, hvor der skal opføres bebyggelse på en ejendom.

Salgsprisen er fastsat efter ekstern mæglervurdering, hvor der er taget hensyn til beliggenheden lige op ad befærdet vej, ved jernbane og kloakpumpestation på en skrånende grund med vanskelige jordbundsforhold. Grunden har været i offentlig udbud, hvor alle har kunnet byde. Kommunen er herefter pligtig til at sælge til det højeste bud.

På den anden del af grunden, der ligger væk fra Vestbuen, giver lokalplanen nu mulighed for, at grunden nu kan anvendes til boligformål. Hermed er prisen den er udbudt til lidt højere. Her 2500 kroner eksklusiv moms pr. etagemeter.

Vurderingen i 2016 er fastsat ud fra den samlede ejendom omkring hele den gamle byggelegeplads i alt 19107 kvadratmeter. I og med at grunden sælges som byggegrund er det de 10,5 millioner kroner, der præsenterer vurderingen af den samlede grund. Størrelsen af den offentlige vurdering var i øvrigt uden praktisk betydning, idet kommunen ikke betaler skat af de grunde, vi ejer. Din beregning på 26,6 millioner kr. er forkert. Ejendomsværdi indeholder grundværdien i forvejen, og derfor skal summerne ikke lægges sammen.

Du spørger til salgsprisen for en grund på Jonstrup, der er blevet udstykket i tre grunde. Kommunen har ikke haft noget med disse tre grunde at gøre, andet end myndighedsbehandlingen ved udstykningen. Den højere pris kan hænge sammen med, at grundene er solgt til boligformål – ikke til foreningsformål. Endvidere ligger de i et stille og attraktivt kvarter og med fin udsigt i øvrigt. Det er i hvert fald en noget anden beliggenhed end grunden på Bispe-
vangen.

Som du kan se har processen været efter vanlig praksis. Jeg håber samtidig at have bragt klarhed over, hvordan kommunen håndterer salg af fast ejendom. Jeg vil afslutningsvis nævne, at en enig kommunalbestyrelse i februar 2018 godkendte salget af grunden i Bispevangen til den udbudte pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *