Overvejer du varmepumpe i Ballerup? Du kan faktisk søge tilskud
ballerupbladet.dk-www.energitilskud.net-06-01-2021.jpg
SPONSORERET INDHOLD: Vil du gøre din helårsbolig mere miljøvenlig og skifte fra energitunge varmekilder, fx fossile brændstoffer, til mere bæredygtige løsninger, kan du få tilskud Energistyrelsen.

Dette i form af penge fra Bygningspuljen, hvor der fra 2021 er afsat 1,3 milliarder kr. – penge, der gerne skulle gøre det attraktivt at erstatte tusindvis af olie- og gasfyr med mere grønne varmekilder.

Hvorfor få tilskud fra Bygningspuljen?
Konkret kan du søge tilskud til luft til vand varmepumper samt jordvarmeanlæg, hvor du kan få et tilskud svarende til maks. 30 % af markedsprisen. Luft til vand varmepumper kan koste vel over 100.000 kr., og visse jordvarmeanlæg, især dem med vertikalt nedgravet jordslange, kan koste over 200.000 kr., så at få det tilskud fra Bygningspuljen vil her være kærkomment.

Energimærkning får betydning for tilskud
Hvor højt det konkrete tilskud ender med at blive, afhænger udover anlæggets pris også af, hvor meget din ejendoms energivenlighed forøges. Energimærkningen på det varmeanlæg, du køber, får betydning for tilskuddets størrelse. Energimærker viser, som du måske ved, hvor god en installation er til at anvende energi. Har en luft til vand varmepumpe energimærket A+++, er den blandt de allerbedste modeller på hele markedet til at bruge strømmen effektivt.

Kan du ikke få tilskud? Så brug dit håndværkerfradrag
Desværre kan du ikke søge energitilskud til luft til luft varmepumper, og som sagt skal det være en helårsbolig, du som privat søger tilskud til. Andre krav tæller, at du ikke må begynde installation eller købe materialer før tilsagn om tilskud, og at du skal indsende dokumentation for det udførte projekt. Lyder alt det som for mange krav, kan du bruge håndværkerfradraget i stedet. Så længe du betaler håndværkeren elektronisk, og håndværkeren ikke bor på din ejendom, kan du trække 10.000-vis af kroner gået til installation af din varmepumpe fra i skat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *