Cykelhold blev årets sportsnavn
Ballerup-Super-Arena-1-6.jpg
Ballerup Super Arena lægger bane til træningen, når årets cykelhold kører..
Cykling Tre minutter og 44,672 sekunder.

Det var præcis den tid, som det tog Danmarks guldkvartet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb at slå New Zealand i VM-finalen i Berlin. Tiden var samtidig ny verdensrekord og Lasse Norman Hansen, Frederik Rodenberg, Rasmus Lund Pedersen og Julius Johansens tredje verdensrekord på bare to dage tilbage i februar 2020. Både VM-guldet og de tre suveræne verdensrekorder er årsagen til, at de fire baneryttere nu også kan kalde sig for vindere af Danmarks fornemmeste sportspris, Årets Sportsnavn.

De fire ryttere træner til daglig i Ballerup Super Arena.

Formand for både DIF og dommerkomitéen bag Årets Sportsnavn, Niels Nygaard, fortæller om begrundelsen for valget af vinderne:

”De fire unge ryttere begik en fuldstændig uhørt præsentation ved at tage verdensmesterskabet på så overlegen vis og samtidig sætte tre suveræne verdensrekorder på to dage. I holdforfølgelsesløb er Danmark oppe imod cykelstormagter, som målt på ressourcer burde slå det danske banelandshold hver gang. Men Danmarks Cykle Union ville i samarbejde med Team Danmarks eksperter det anderledes. De har derfor gennem flere års ambitiøst og intensivt arbejde skabt en guldraket, der overhaler alle stormagterne uden at se sig tilbage,” siger Niels Nygaard.
Danmarks fornemmeste sportspris uddeles i et samarbejde mellem DIF og Team Danmark, og hos sidstnævnte kan formand for Team Danmark, Lars Krarup, ikke andet end at beundre 4.000 meter holdets VM-præstation, som han kalder en præstation til historiebøgerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *