Mere om Arne-pensionen
Debat Hr. Karsten Kriegel skriver i sit læserbrev den 21. december, at han ikke påstår, at folketingsmedlemmet taler usandt, citeret fra hr. Kriegels første læserbrev, som kommentar til folketingsmedlemmets læserbrev. Ærgerligt, for det er fuld af halve sandheder.

Min kommentar om 22 års anciennitet på arbejdsmarkedet fremkommer på baggrund af hr. Kriegels første læserbrev, hvor det fremgår, at faktisk kan man have været på barsel og dagpenge store dele af livet eller arbejdet deltid på kontor.

Jeg er bekendt med, at hr. Kriegels læserbrev er forkortet af redaktionen, men for mig er det ikke uvæsentligt, at hvis man som politiker forsøger at tale en ordning, der hjælper de svageste på arbejdsmarkedet ned, begrundet i manglende økonomisk formåen fra statens side, skal det være på et oplyst grundlag.
Ifølge Beskæftigelsesministeriet er retten tiltidlig pension baseret på objektive kriterier og tager udgangspunkt i antallet af år på arbejdsmarkedet. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 år eller 43 år giver ret til at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.

Som det er de fleste bekendt, er retten til at gå på folkepension stadig bundet sammen med den gennemsnitlige levealder eller med andre ord, skal borgeren være ældre og ældre for at komme på folkepension.
Arne-pensionen er et plaster, der forsøger at lukke et åbent sår, men trods alt en begyndelse, det har været muligt at finde et folketingsflertal for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *