Da Manja Molbæk blev som en fin, skrøbelig vase på hylden
kim-og-manja-copy-1.jpg
Kim Nørgaard og Manja Molbæk blev ramt af uventet og pludselig sygdom, da Manja fik to blodpropper i hjernen. Årene efter var hårde, men parret kæmpede og er stadig sammen og lykkelige. Foto: privatfoto
Ny bog Ægteparret Kim Nørgaard og Manja Molbæk fra Østerhøj har skrevet bogen ’Vil du låne min bamse, mor?’. Det er en fortælling om at blive ramt af alvorlig sygdom, kriser og kærligheden, der trods alt har overvundet alt.

Klokken var lidt i syv. Det var den 16. marts 2009. Manja Molbæk havde som sædvanlig startet dagen med at brygge kaffe og dimse lidt rundt i familiens andelslejlighed på Østerhøjvej i Måløv. Hun gik på badeværelset og begyndte at gøre sig klar til dagen, da hun pludselig blev hun dårlig og besvimede. Kim kom ud til hende og bar hende ind i seng.

Hun var nok bare blevet lidt svimmel og trængte nok bare til ro. Han vækkede børnene, der stadig sov, og gik så ind til Manja igen, der begyndte at snøvle og ikke var sig selv. Kim besluttede at ringe til vagtlægen, der sendte en ambulance.

Manja blev irriteret over alt det drama, og hver gang nogen, Kim og ambulanceførerne, spurgte hende om noget; ’hvornår er du født’, ’hvilken dag er det’, skyllede kvalmen ind over hende, hun kastede op og hovedet dundrede.

Manja kom på Herlev Hospital, og først dagen efter fik hun forklaringen på, hvorfor hun pludselig var blevet dårlig.

Hun havde fået to blodpropper i lillehjernen.

Hårdt for hele familien

Manja Molbæk og Kim Nørgaard har skrevet bogen ’Vil du låne min bamse, mor?’ Bogen har de skrevet på, siden sygdommen ramte hele familien i 2009, og den udkommer 11. december på forlaget Mellemgaard.

Bogen handler om sygdommen, som ikke blot havde store konsekvenser for Manja, der skulle genoptrænes, men for hele familien.

Men det er ikke en ulykkelig historie, men derimod en historie om håb, om næstekærlighed, om hvordan vennerne og naboerne i Østerhøj stod på spring med varme gryderetter, så de ikke skulle tænke på mad, mens Manja var på hospitalet og Kim måtte stå for det hele derhjemme.

De var 32 år, lykkelige med tre små børn, og Kim Nørgaard arbejdede som butikschef i Tæppeland i Herlev, hvor han havde ansvaret for flere ansatte, og sideløbende arbejdede han som standup-komiker og opvarmer på flere store talk-shows.

Overvejede skilsmisse

De første år efter, sygdommen ramte som et lyn fra en klar himmel, gik tiden med genoptræning og børnene. Ved 18-19 tiden om aftenen måtte Manja Molbæk gå i seng, så var der ikke mere energi, og Kim Nørgaard ryddede af efter familien. Ensomheden var en fast makker om aftenen, og tanken om at forlade familien strejfede ham, men så er man jo et røvhul, tænkte han. Manja havde også tænkt tanken om skilsmisse, for så kunne hun møde en mand, der ikke kendte hende som hun var engang.

”Jeg følte hele tiden, at jeg var mindre værd, for Kim har jo kendt mig dengang jeg kunne alt, og så tænkte jeg, at hvis jeg fandt en ny mand, der ikke kendte mig før, skulle jeg ikke føle mig begrænset. Jeg havde det som en fin vase, der stod på hylden og ikke måtte falde ned,” fortæller Manja Molbæk.

Kliché blev virkelighed

Vi sidder i familiens stue i Måløv. Kalenderlyset er tændt, og familiens hund, Norma, tager sig en morfar på sofaen. Nu ingen alligevel har tid til at lege med den.

Kærligheden mellem Manja og Kim er ikke til at misforstå. De har kendt hinanden siden 5. klasse, da Kim skiftede skole og kom ind i Manjas klasse i Herlev. De blev hinandens bedste venner, og i 10. klasse blev de kærester, og i 2001 kunne de kalde sig mand og kone.

Selvom de klarede sygdommen og kun oplevede positiv opbakning fra kommunen og lokalsamfundet, var det ikke lutter julelys.

I bogen fortæller de ærligt om, hvordan en krise nær havde kostet dem ægteskabet. Men klicheen om kærligheden, der overvinder alt, blev til at tage og føle på, og i dag er de både hinandens bedste venner, kærester og ægtefolk.

Bogen er en historie om hvad der sker, når sygdom rammer, om det man troede var umisteligt, kan ske alligevel, og hvordan man kommer videre som familie og ægtefolk.
Svaret er kærlighed.

Og ærlighed.

Snak sammen

Da sygdommen ramte oplevede parret, hvordan de kun mødte tristesse og ulykkelighed, når de spejlede sig i andre med samme historie eller googlede ’liv efter blodpropper’. De besluttede derfor tidligt at skrive dagbog over deres hverdag, og ’Vil du låne min bamse, mor ?’ er resultatet af deres skriverier.

Parret har gode råd til andre, der kommer ud for sygdom eller kriser.

”Det vigtigste er at snakke sammen. Og så skal andre også huske på, at sygdom ikke kun rammer den syge, men også de nærmeste pårørende og det er vigtigt, at man tager sig af dem også,” fortæller Manja.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *