Bedre tilbud til høre-taleklasserne
Debat Tusind tak til de mange forældre, medarbejdere, kommuner, faglige organisationer og børn der har gjort os klogere på høre- og taletilbuddet.

Det er rigtig dejligt at vi nu på tværs af alle partier på mandagens kommunalbestyrelsesmøde var enige om, at bede forvaltningen fortælle os politikere, hvordan vi kan gøre høre- og taletilbuddene mere robuste enten i de nuværende eller i andre rammer

Ballerup kommune har nu en udgift pr. elev fra andre kommuner, der er højere end vi får betaling for, og derfor er det selvfølgelig passende at taksten sættes op, så det ikke er Ballerup kommunes børn, der betaler for andre kommuners børn. Det skal de kommuner hvorfra børnene kommer selvfølgelig selv og derfor er en takststigning fint.

Og her mener jeg vi har en udfordring og har haft det siden kommunalreformen, hvor mange af de institutioner amterne stod for overgik til kommunerne og forsvandt.

Jeg mener, at vi skal have flere tværkommunale tilbud på det specialiserede område for voksne og børn. Vi skal have hånd i hanke med, at de særlige tilbud til børn og voksne både understøtter, at den enkelte udvikles og trives og at prisen ikke eskalerer, som vi har set på andre tilbud. Det er desværre rigtig svært at blive enige på tværs af kommunerne om, at vi skal have fælles tilbud, hvor vi kan dele pladserne, sikre at der er mennesker nok i tilbuddet til, at der er reelle fællesskaber og at der er nok ansatte til, at de kan have faglige miljøer og dermed sikre en høj kvalitet i tilbuddene.

Administrationen i Ballerup har igennem flere år forsøgt at skabe grobund for at etablere tværkommunale tilbud, desværre uden held.

I det perspektiv mener jeg det er helt rigtigt, at vi fortsat har høre- og taletilbuddet som et kommunalt tilbud i Ballerup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *