Ballerup og FN’s verdensmål
Debat Her i Ballerup kommune har vi valgt, at arbejde med syv af de 17 Verdensmål, da disse syv mål passer ind i vores visioner for, Ballerup kommunes vision frem til år 2029.

De syv Verdensmål tænkes ind i det daglige kommunale arbejde og de skal gøre en konkret forskel.

Vi politikere bliver årligt opdateret med en oversigt, der viser, hvordan målene tænkes ind i indsatser og de handlinger, som vores administration udfører. På den måde kan vi følge arbejdet og evt justerer tingene, så vi både har fokus på Verdensmålene og på vores visioner.
Indsatserne og aktiviteternes bidrag til arbejdet med FNs Verdensmål er en kobling, der arbejdes med i det daglige arbejde i Ballerup kommune for, at skabe den ekstra gevinst og opmærksomhed som vi politisk ønsker omkring verdensmålene.

Mål nummer tre ”Sundhed og trivsel”, handler om at sikre et sundt liv for alle vores borgere og om at fremme trivsel for alle aldersgrupper i Ballerup kommune.

Som formand for Social- og Sundhedsudvalget vil jeg vil nævne nogle af de ting der arbejdes med.

Vi er i gang med at lave en helt ny og up-to-date sundhedspolitik, som er under udarbejdelse og hvor vi vil sætte nye mål for sundheden i Ballerup kommune.

Sundhed handler også om mental sundhed og her har vi fokus på den nye psykiatripolitik, som vedtages på kommunalbestyrelsesmødet den sidste mandag i november. Det handler også om et bedre og tæt samarbejde mellem Ballerup kommune og regionen, således at behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien kommer tættere på hinanden, så ingen “falder mellem to stole”.

Ballerup kommune samarbejder også med Headspace, som er et frivilligt initiativ og tilbud til unge mennesker, der har brug for samtale og støtte. Sundhed er mere end fravær af sygdom. Sundhed er også trivsel og et godt liv.

’Barnets første 1000 dage’, hvor blandt andet sundhedsplejerskerne og småbørnsinstitutionerne er tæt på barnet og forældrene, handler om trivsel, kost, bevægelse m.m. og kan evt. ske i et samarbejde med Ballerup Familiehus.

Det handler naturligvis også om trivsel i vores skoler og at der ikke sker mobning i hverdagen eller på sociale medier.

Alle børn har ret til en god tryg opvækst og start på livet.

2 kommentarer om “Ballerup og FN’s verdensmål”

  1. Poul E. Pedersen siger:

    Jeg ville ønske at Ballerups visioner ville være at gøre kørsel til og fra arbejdspladserne i kommunen anstændige og fremkommelige, samt oprette flere parkeringspladser.

    Tak.

  2. Karsten Kriegel siger:

    Enig. Men ifølge en anden artiklen i avisen om erhvervsklimaundersøgelsen, hvor virksomhederne finder infrastrukturen problematisk udtaler er borgmesterens kommentar følgende: “Nyeste DI-måling af det lokale erhvervsklima viser en markant tilbagegang for Ballerup. Det er især infrastruktur og transport, som virksomhederne mener er problemet. Det er et ’luksusproblem’ som kommunen arbejder på, pointerer borgmesteren.”
    Med den holdning skal man nok ikke forvente forbedring på den front.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *