Når man går rundt på gader og vej i Ballerup Kommune er det tydeligt, at mange har problemer med at finde skraldespandene.
Cigaretskodder, poser, bægre og som det sidste nye, mundmasker, ligger og flyder alle vegne.
Igennem et stykke tid har frivillige været i gang med at rydde op efter folks ’forglemmelser’ men nu vil også Ballerup
Kommune gå ind i kampen mod det henkastede affald,.
Det sker med en ny kampagne, som teknik- og miljøudvalget netop har bevilget 100.000 kroner til.
Op med plakater
Ideen med kampagnen er, at der på udvalgte strækninger sættes plakater op med klare budskaber om henkastet affald. Der skal laves fire forskellige typer plakater, der har samme størrelse og form som valgplakater, som hænges op på udvalgte strækninger i udvalgte tidsrum, hvor problemet er størst.
Plakaterne skal laves i et materiale, så de kan genbruges og ikke går i stykker.
Ideen er skabt på baggrund af dialog med og på opfordring fra de frivillige grupper, der i forvejen går rundt og bekæmper affald.
Stort problem
”Der var afsat midler til øget affaldsbekæmpelse på budgettet sidste år og nu udmønter vi det med denne kampagne. Det er et stort problem og derfor har vi i dialog med de frivillige affaldsgrupper sat det i gang. Plakaterne er ved at blive trykt og om en måneds tid vil vi nok sætte plakaterne op. Så kan vi flytte dem rundt, alt efter hvor der er behov. Det sker i dialog med netop de frivillige, der går rundt i områderne,” siger Hella Tiedemann (A), formand for teknik- og miljøudvalget.
Hun fortæller, at der på udvalgte steder er sat ekstra skraldespande op på eksempelvis stationer, så man kan komme af med sit mundbind.
”Netop mundbindene er lige nu et stort problem, så det er i den grad et af fokusområderne,” siger Hella Tiedemann ,som ikke har nogen umiddelbar udløbsdato på indsatsen.
”Vi lader det køre, så må vi se om det virker. Vi opfordrer i hvert fald alle til at tænke sig om og ikke smide affaldet i vores gader,” siger hun.
I kunne opstille flere skraldespande op i hele byen. Det der drejer sig om er jo at kunne komme af med sit affald nemt.
Jep – nu har der f.eks. i lang tid ligget en efterhånden godt smadret træpalle lige ved nedgangen fra Centrumgaden til stationen – og fejemaskinen kører hver gang pænt uden om, både den ene og den anden vej ad Centrumgaden 🙂 (senest igen her til morgen), for der står sikkert ikke noget om “fjernelse af træpaller” i deres opgavebeskrivelse :-)) – men lad os da endelig få den kommunalt betalte forurening i form af “valgplakatlignende” informationsmateriale op at hænge i lygtepælene – OMG!
Brug de 100.000 kroner på at rydde op i stedet for endnu en kampagne
Man kunne for over 5 år siden læse følgende i Ballerup Bladet :
Fra den 1. januar 2015 skal firmaet HedeDanmark være den eneste i gadebilledet, når det kommer til at holde kommunale arealer rene.
Hvordan syntes Ballerup Kommune det samarbejde har forløbet ,elendigt ikke .
Det er stadigvæk ubegribeligt at firmaet nærmest er usynlig i kommunen , bliver de stadigvæk betalt !
Det er sørgeligt at skatteborgerne ikke får meget for deres penge .
Men 100.000 kroner til en kampagne hiver man bare lige op ad hatten .
Hvad tænker i på , hvis i tænker .