Parkering i Ballerup Centret
Debat Der har været flere indlæg om de ny parkeringsregler i centeret, som er ændret til 2 timer i stedet for 3 timer.

Jeg har også undret mig over, at i en tid, hvor man opfordrer til at handle lokalt, begrænser man parkeringstiden. Det lægger bestemt ikke op til at foretage sine juleindkøb i B.C., når man kan køre til Rødovre Centrum og parkere gratis eller til Værløse Bymidte, hvor man kan holde i tre timer, og har man brug for mere tid, kan man blot flytte sin bil til et andet P. område.

Dette kan man ikke i Ballerup Centeret, hvor jeg for nylig havde brug for at forlænge min indkøbstid, og derfor flyttede min bil til et andet parkeringsområde.

I disse coronatider har jeg ikke handlet i centeret men mest i lokale supermarkeder eller over nettet. Derfor har jeg ikke fået sat mig ordentligt ind i de ny regler, kun om de to timers parkering. Min fejl!

Så jeg formastede mig til at flytte min bil til et andet område af parkeringspladserne, idet jeg ikke var klar over, at man ikke ser på p-skiven, men registrerer, hvornår man kommer, og hvornår man kører. Det koster for en overskridelse på en halv time en bøde på 815 kroner. Gad vide, hvad disse penge går til. Kommer de i en kasse til gavn for centeret?

De går næppe til parkeringsvagter, for dem er der ikke mere brug for. Vil man i centeret ikke have, at man handler i mere end to timer?

Jeg har så nu læst, at man kan betale ekstra pr. time, men jeg har altid undret mig over, at det skal koste penge at komme og lægge sine penge i centerets butikker. Men som en ansat i en af butikkerne sagde, så kunne man måske bare køre en lille tur ud på Baltorpvej og herefter vende tilbage til fortsatte indkøb i centeret, hvor man så vil blive registreret på ny. Det var smart!! Ingen penge i kassen for parkering!

Men under alle omstændigheder kan de nye regler næppe være til gavn for handel i centeret, og jeg er forbløffet over det valg, man har truffet samt niveauet på bøden. Jeg er klar over, at jeg selv har ansvaret for ikke have sat mig ind i reglerne, men at det koster 815 kroner for en halv times overskridelse, er efter min mening en frækhed. Der er som regel god plads på p- pladserne i centeret. At det så også kniber med p-pladser i andre områder af Ballerup, gør det ikke bedre.

Under alle omstændigheder vil mine julegaveindkøb blive foretaget i Rødovre centeret, hvor der jo så også er fremragende specialbutikker, supermarkeder og andre fødevarebutikker og man ikke skal gå og holde øje med sit ur.

5 kommentarer om “Parkering i Ballerup Centret”

  1. Martin Jensen siger:

    Kan kun tilslutte mig din argumentation Grete

    Efter hvad jeg har kunne finde frem til ,handler det tildels om at man ikke vil
    have langtids parkering på Center taget .
    Man vil ikke have at man parkere imens man benytter toget ind til byen.
    Der er nogle politikere der syntes det er en skræmmende tanke .
    Det må man da ikke !

    1. Poul E. Pedersen siger:

      Nej det er ikke fordi at man frygter langtidsparkering, men for at få kunder til at handle hurtig og køre væk og således give plads til andre.
      Men det er helt hen i skoven.

      Kunder nyder at have tid til at gå og se på varerne, måske sidde og få et kop kaffe m.m.
      De gider simpelthen ikke sidde og se på uret og skynde sig.
      Så hellere Rødovre centret.

      Nej, se dog at få parkeringstiden sat op til tre timer igen, hvorefter mange kunder vil vende tilbage.

    2. Carsten Hardø siger:

      Bare lige, centret er privatejet og har intet med kommunen at gøre – så ved du det.

  2. Peter Timmermann siger:

    Ja – det er ubegribeligt at Ballerup som en forstadskommune vil jage bilerne ud af byen. RIP Centrumgaden som i forvejen havde åndenød og farvel og tak til BC. Nu må vi lægge vores handel i Rødovre Centrum. Sørgeligt.

  3. Hanne siger:

    Det er så sidste gang, jeg har været i Ballerup Centret. Jeg havde SLET ikke tid nok , til det jeg havde planlagt, før jeg SKULLE køre derfra

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *