Nye p-regler på centertaget
Debat Jeg har nu modtaget en bøde for at parkere på centertaget i to timer og 11 minutter.

Men jeg sår tvivl om deres registrering, da jeg udelukkende har parkeret ved Føtex-elevatoren, handlet i Føtex og for-ladt p-pladsen igen. Jeg er ikke hurtig til bens, men jeg plejer cirka at være en time om at handle. I disse tider går jeg ikke rundt til de andre butikker i Centret, af hensyn til Corona.

Jeg har benyttet to forskellige op/nedkørsler og der er taget billede af bilen både ved ankomst og afgang, så det går åbenbart ikke længere med en p-skive. Jeg har sendt en indsigelse til EasyPark hvor jeg sår tvivl om deres tidsregistrering.

Jeg er en ældre dame (85 år) og har indtil nu været glad for at handle i Ballerup Centret.

Fremover vil jeg foretrække at handle i Føtex i Lautrup, hvor der er bedre parkeringsmuligheder og ikke så mange tekniske udfordringer, som reglerne ved Ballerup centret nu byder på.

1 kommentar om “Nye p-regler på centertaget”

  1. Bernd Reul siger:

    Ved Ballerup Centeret er det “City Parkeringssystemer” som drifter parkeringsområdet og registrerer start og slut af parkeringen via kamera. Hvis du har spørgsmål til dette kan du ringe til dem på 70213079.
    (EasyPark appen kan bruges til betaling som alternativt til automaten).
    Mvh
    Bernd (EasyPark Danmark)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *