Svar om p-pladser
Debat Kære Vibeke Wilms.

Ballerup Kommune vedtog i 2019 en helhedsplan for bymidten. Planen skal sikre ”et stærkt handelsliv, grønne byrum, flere boliger og gode parkeringsmuligheder”. Fornyelsen er allerede i gang, og vi kan ikke undgå forandringer i parkeringssituationerne i perioden, da vi blandt andet har behov for en byggeplads i bymidten. Vi arbejder løbende på at imødekomme gener i perioden.

Hver gang vi omdanner et areal til boliger eller erhverv, forholder vi os til den samlede parkeringskapacitet i bymidten.

Derfor købte Ballerup Kommune den gamle posthusgrund, da arbejdet på grunden bag Lidl gik i gang.

Parkeringspladserne ved posthusgrunden opvejer det tab, der var i forbindelse med nedlæggelsen af parkeringspladsen ved Lidl. Derudover har vi lavet cirka 23 pladser på Hold-an Vej uden tidsbegrænsning.

Besøgende i bymidten har forskellige parkeringsbehov. Det forsøger vi at imødekomme ved at sætte forskellige tidsrestriktioner på pladserne. Det sikrer, at flere kunder kan få glæde af pladserne tæt på butikkerne, da korttidsparkering medfører en større udskiftning på pladserne, og derfor også potentielt flere handlende til butikkerne.

Hvis man har brug for at parkere længere end én time eller tre timer henviser vi til Lindevænget, ved Baltoppen og ved Rådhuset.

På ballerup.dk/bymidte kan du se en oversigt over parkeringsmulighederne.

Jævnligt foretager vi parkeringsanalyser i bymidten for at følge udviklingen. Den næste parkeringsanalyse udarbejder vi i begyndelsen af 2021. På baggrund af analysen vil vi sikre gode parkeringsmuligheder i bymidten fremover på både kort og lang sigt.

2 kommentarer om “Svar om p-pladser”

  1. Martin Jensen siger:

    Jeres parkeringsanalyse burde tage udgangs punkt i hvad borgerne siger .
    Ellers er den ikke meget værd .
    Det er skræmmende som i adfærdsregulere .

  2. Poul E. Pedersen siger:

    Ballerup Kommune: “Planen skal sikre ”et stærkt handelsliv, ”
    Hvorefter kunderne flygter til Rødovre Centret. ??

    Pga Ballerup Kommunes amatøragtige og fejlslagne politik ang. Parkering og indsnævring af vejene i Kommunen.
    Hvor mange borgere simpelthen ikke gider handle under disse forhold men handler hvor de ikke behøver at se på uret, eller køre en tur op ad Hold-an Vej hvis de to timers parkering næsten er forbi, for at handle og måske få en sludder over en kop kaffe i Ballerup Centret.

    Hvorfor er det så svært for Ballerup Kommune at fatte at den er helt gal med handelslivet i kommunen, pga af deres uigennemtænkte parkerings-politik.
    HVORFOR. ???

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *