Service på genbrugspladsen
Debat Jeg har ofte været kritisk over næsten alt der har med affald, især afhentning, at gøre her i kommunen, men ret skal være ret:

Tirsdag den 27 oktober om formiddagen besøgte jeg for første gang den ”nye” genbrugsstation. Jeg var selvfølgelig på næsten bar bund, havde en del forskelligt at aflevere.

Men der skete faktisk det, at jeg flere gange blev ’opsøgt’ af personalet, der på venlig vis fik mig gelejdet rundt til de forskellige containere og afleveringssteder.

Det skete på en måde – og i en tone ikke mindst – som slet ikke var, som jeg husker fra den gamle ”losseplads”.

Det blev jeg meget glad for og ser frem til mit næste besøg uanset om det er med farligt affald,pap eller hvad ved jeg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *