Tal med din nabo i denne tid
Debat I foråret, hvor vi mødte coronapandemien, for første gang og hvor vi alle fulgte de restriktioner, som regeringen - i samråd med sundhedseksperter og andre fagfolk - stak ud for os, viste det sig, at i kølvandet på pandemien blev mange mennesker ramt af en slem ensomhedsfølelse.

I foråret oplevede vi for første gang, at vi skulle ses i mindre grupper på maksimum 10 personer. Vi skulle holde to meters afstand, vaske hænder og bruge håndspritsprit. Skoler og uddannelsesinstitutioner blev lukket og mange ansatte måtte arbejdet hjemmefra. Plejehjem og bosteder blev lukket af for besøg udefra og senere skulle pårørendes besøg forgå udendørs i opførte telte.

Mange af os – især særligt sårbare, ældre, kronikere m.fl. – skulle passe ekstra godt på sig selv – og vi skulle alle passe godt på hinanden.

Det med at passe på hinanden, blev mest til at vi valgte ikke at besøge hinanden. Dermed var der mange mennesker, der oplevede at blive isoleret og ensomme.

Frygten for at blive smittet med corona ER stadig stor, men det er frygten for ensomheden også for rigtig mange mennesker.

Vi skal igen, her efter en god varm sommer, ses i mindre grupper og gerne med de samme mennesker. Vi skal stadig holde god afstand, bruge mundbind og have god håndhygiejne.

Vi skal, her i efteråret og formentligt hele vinteren, passe godt på os selv og samtidig skal vi også passe på hinanden.
Smittetrykket og antal smittede med corona er steget – også her lokalt i Ballerup kommune.

Vi skal bestemt passe på ikke at smitte hinanden, men det at passe på hinanden kan også betyde, at vi interesserer os for hinanden. At vi hilser på hinanden og spørger vores nabo, som måske ikke kommer så tit på gaden, i denne tid, “hvordan har du det” eller “kan jeg hjælpe dig med noget?” osv.

Denne coronatid er rigtig hård, for rigtig mange af os. Mange lider afsavn og mange af os, har fået vendt op og ned på dagligdagen. Mange events og arrangementer er blevet aflyst. Vi er mange mennesker, der syntes at coronapandemien har været en kæmpe stor hæmsko, men der er også komme nye og gode erfaringer ud af denne tid, erfaringer som vi kan og skal tage med os. Eksempelvis har mange arbejdsopgaver vist sig, at kunne løses hjemmefra, antallet af sygedage er faldet, møder og undervisning kan i nogen tilfælde og med succes ske virtuelt, børnene i vores institutioner oplever forudsigelighed og kendte rammer osv.

Det vil da være fantastisk, hvis vores næstekærlighed og interesse for hinanden, vil vokse markant i denne tid, med en slem pandemi.

Derfor en opfordring til, at vi alle tænker på vor næste. Vær opmærksom på din nabo og spørg “hvordan har du det”?

Jeg er sikker på, at I derved vil få dagens gode nabo samtale. Vi skal ikke finde os i, at ensomhed kommer til at fylde, i denne tid med en grim pandemi.

Tal med din nabo og pas godt på dig selv og naboen. Husk at I forsat skal passe godt på hinanden – derude.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *