Glæder mig til liv i Skovlunde Nord
Debat Jeg tilslutter mig Henriette Reinhold Andersens indlæg i BB den 14. oktober og Hella Hardø Tiedemanns svar d. 21. oktober.

Allerede i marts måned 2019 og igen i april måned skrev jeg til Arbejdstilsynet om problemrene med ”Svævende hegn” og nedskridende jord fra Ballerup Boulevard. Jeg medsendte også adskillige billeder.

Men – når man skriver til Arbejdstilsynet, får man blot tilsendt en bekræftelse på modtagelsen, der oplyser om, at de ikke melder tilbage om eventuel besigtigelse. Så jeg ved ikke, om der er blevet reageret på min henvendelse.

Jeg er glad for, at der snart sker noget med hjørnet Ballerup Boulevard og Bybuen, så bliver den store gule betonklods, som i lang tid har fyldt et halvt fortov, måske også fjernet.

Jeg mener, at indsnævringen af Ballerup Boulevard blev etableret af to grunde, nemlig for at begrænse trafikken og for at gøre det attraktivt at bygge langs med boulevarden. Jeg hørte til en af de heldigvis mange, der synes at det blev et flot projekt, og i vores familie hed den ” Botanisk Boulevard”.

Den blev vandet efter behov, vildskud blev fjernet og træer der stod skævt eller svajede for meget i vinden blev rettet op og støttet med pæle og remme. Garantien på vistnok tre år er formodentlig udløbet, for i den forgangne sommer blev der ikke vandet en eneste gang, flertallet af remmene er knækket og de før så pæn træstammer er fyldt med vildskud. Trist syn.

Hækbeplatningen på nordsiden af Ballerup Boulevard vokser nogen steder halvt ud over de nye brede fortove, så to personer ikke kan gå ved siden af hinanden. Flere steder er grenene i øjenhøjde og med torne. Dette gælder fra Torvevej og bag skærmen helt hen til Harrestrupvej. Så lige nu er det absolut ikke en ”Botanisk Boulevard”.

Jeg glæder mig imidlertid, ligesom sikkert mange andre, til der bliver nye boliger og liv i Skovlunde Nord.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *