Nyt bold-tilbud til de mindste
Minisoftball-kopi.jpg
Anders, Ingrid og Lily prøver de forskellige elementer; kast, fielding og batting af til en træning i sommer. Foto: privatfoto
Softball Ballerup Baseball Softball starter nu hold op for børn i alderen 4-7 år.

Baseball/softball også kaldet amerikansk rundbold, er forholdsvis ukendt i Danmark, men en stor sport på den anden side af andedammen, hvor alle børn lærer at kaste og slå fra de er helt små.

Nu finder Ballerup Baseball/Softball de største bats (boldtræ) frem og de mindste handsker og bolde, så alle kan være med uanset størrelse, om man kender til sporten, eller rundbold, for den sags skyld: Alle starter nogenlunde det samme sted. Og det er selvfølgelig for alle køn.

Så skal barnet prøve noget nyt, så tilbyder klubben nu muligheden for at lære at kaste, slå og løbe – ja i det hele taget arbejde med hånd- /øjekoordination via sjov, spil og måske lidt sved på banen.

Træningen er lørdage i lige uger, første gang den 31. oktober, på Parkskolen fra klokken 9.30 – 10.30.

Man kan læse mere på www.bbsk.dk eller på Facebook/BallerupSoftball.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *