Grantoftegaard satser på unge frem for marker og korn
Grantoftegaard-04-20-20-copy-scaled.jpg

Den socialøkonomiske virksomhed Grantoftegaard har nedlagt kornproduktionen og bedt økonomisk henstand, så virksomheden kan satse på at uddanne uge. Arkivfoto: Kaj Bonne

Grantoftegaard vil satse mere på unge og hjælpe dem til at få en uddannelse. Virksomheden har nedlagt kornproduktionen i samme anledning. Foto: Arkiv: Kaj Bonne
Unge Grantoftegaard har bedt kommunen om økonomisk frihed til at satse på den nye strategi, der betyder flere unge og mindre kornproduktion.

1. marts 2020 var en hård dag for mange, da landet blev lukket ned.
For den social-økonomiske virksomhed Grantoftegaard i Pederstrup blev det vendepunktet, der tvang dem til at prioritere en ny strategi.
Det siger direktør i fonden bag Grantoftegaard, Tanja Höper.

Da landet lukkede på grund af coronapandemien, lukkede Jobcentrene også, og det betød, at der var færre unge, der blev visiteret til et forløb på Grantoftegaard, som har særlige forløb og uddannelser for unge, der ikke kan navigere i det ordinære skolesystem.

Det er typisk unge med psykiske udfordringer og diagnoser.
Grantoftegaard ligger i det billedskønne Pederstrup omgivet af bondegårde og kattekillinger, og selv på en regnvejrsdag i oktober er det svært ikke at få Morten Koch-stemning på den indre film.
Men virkeligheden er knap så romantisk.

Pause i lånet
Grantoftegaard har netop fået henstand på deres gæld til kommunen på 3,25 millioner kroner i år.
Ønsket om henstand kommer i kølvandet på en helt ny strategi for Grantoftegaard, som netop er vedtaget af bestyrelsen og som i korte træk betyder, at virksomheden ophører med at producere korn, men satser på at få flere unge videre i uddannelse som eksempelvis den forberedende grunduddannelse eller i ordinær beskæftigelse.
Derfor har Grantoftegaard måtte sige farvel til en række medarbejdere, der primært arbejdede med kornproduktion.

Mindre korn
Populært sagt vil Grantoftegaard have mindre korn og flere unge.
”Vi kan se, at de unge, vi har haft igennem forløb her, virkelig har flyttet sig og nogle af dem har endda bestået det, der svarer til en 9. klasses afgangseksamen. De har udviklet sig så meget, at de kan leve et normalt liv. Men på grund af coronakrisen har vi haft færre unge herude i år, og det kan vi mærke økonomisk. Derfor har vi brug for fred og ro til at satse på vores nye hovedformål, nemlig de unge, og vi er dybt taknemmelige for kommunens opbakning, ” siger Tanja Höper.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *