Medaljer til Måløv-sjipperne
Rope-skipping-kopi.jpg
Måløvsjipperne med deres medaljer efter danmarksmesteskaberne i Fredericia. Foto: privatfoto
Sjipning Sjipperne fra Måløv Rope Skippng Team viste flotte serier, udholdenhed og hurtighed ved Danmarksmesterskabet Master i Rope Skipping, der blev holdt i Fredericia lørdag.

Hele konkurrencen var organiseret så alle coronaforholdsregler blev overholdt.

I Master konkurrencen deltager sjipperne enkeltvis. I hurtighedsdiciplinen speed konkurrerer sjipperne i 30 sekunder og tre minutters sjipning. Og her havde sjipperne igen i år forbedret deres resultater sammmenlignet med DM Master 2019. Freestyleserierne er den tredje kategori, hvor udøverne laver en serie til musik der både bedømmes i forhold til hvor pænt det ser ud, kreativitet, hvor svære tricks deltagerne kan lave mm.

Laura Rahbek Pedersen vandt den samlede guldmedalje i juniorrækkerne ud af 68 deltagere. Det blev til guld i 30 sekunder speed, sølv i tre min speed og guld 1. i freestyle.

Og ikke nok med at Måløv Rope Skipping Team vandt juniorrækken samlet. Sara Makis Bach fik en samlet 9. plads og Emilie Hess fik en flot sjette plads i 30 sekunder speed og fjerde plads i tre minutter speed og slog sin egen rekord.

Seniorerne har det højeste niveau ved konkurrencen, her deltager blandt andet den regerende verdensmester fra Lillerød. Sjipperne fra Måløv Ropeskipping Team fik virkelig flotte resultater, Alfred Grarup hoppede sig til en bronzemedalje i alle tre discipliner og viste en virkelig flot freestyleserie.

Sjipperne fra Måløv havde forbedret deres præstationer og ud af de 27 deltagere placerede de sig pænt. Herdis Møller Nielsen på en 11. plads, Vigga Kruse Partsch på en 12. plads og Line Fromberg en 15. plads.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *