Hedegårdscentret skal ’fremtidssikres’
Hedeparken-2.jpg
Hedegårdscentret har i mange år været et populært nærcenter i Hede-Magleparken og omegn. Nu skal det renoveres og fremtidssikres, hvilket har medført, at butikker er blevet sagt op. Det harmer nogle beboere. Foto: Arkivfoto
Ombygning En større renovering af Hedegårdscentret er på vej. Flere butikker er allerede opsagt. Ifølge Baldersbo vil man nu fremtidssikre centret og gøre det rentabelt. Nogle beboere er sure.

Igennem mange år har Hedegårdscentret været et lille populært nærcenter i Hede-Magleparken, hvor de mange beboere kunne få deres fornødenheder i det daglige. Nu skal centret renoveres og det har medført, at lejerne er blevet sagt op.

Det har fået flere læsere på barrikaderne, som kalder det en skidt beslutning og at ejeren skal ’skamme sig’, fordi man ødelægger centret.

Men hos ejeren, Baldersbo, der skal stå for renoveringen, ryster man ikke på hånden trods kritikken.

Fremtidssikring

”Vi skal i gang med at fremtidssikre centret og vi er stadig i gang med at arbejde på planerne. Det betyder, at butikkerne er sagt op. Nogen er udset til at kunne flytte ind i gen efter endt renovering, mens andre ikke skal. Det handler om at finde en fremtid, der er rentabel for centret. Det skal give overskud, for vi vil ikke have, at beboerne i sidste ende skal finansiere centrets underskud via huslejen. Derfor skal det nye center kunne løbe rundt, sådan er det,” siger direktør i Baldersbo, Søren B. Christiansen.

Han fortæller, at der især skal være plads til butikker, der kan forsyne beboerne og lokalområdet med de varer, der er brug for.

Plads til dagligvarer

”Dagligvarebutikker er første prioritet for det er det, der er størst behov for, i et så stort boligområde. Vi skal sikre et attraktivt center, som folk vil bruge. Det er et nærcenter. Sko- og tøjbutikker kan folk finde andre steder. Vi skal først og fremmest sikre et center der er attraktivt, som hænger sammen og ikke koster beboerne penge, ”siger Søren B. Christiansen, som glæder sig til renoveringen, der efter planen går i gang i det kommende år.

”Der vil nok være kritik nu og her fra folk, der er vant til deres kiosk eller lignende. Men vi får et
flot center, så jeg er sikker på, at beboerne vil blive glade for det, når det er færdigt,” siger Søren B. Christiansen, der stadig ikke har alle detaljer på plads i forbindelse med renoveringen.

2 kommentarer om “Hedegårdscentret skal ’fremtidssikres’”

  1. Jan Ynborg siger:

    Håber at beboerne i hede/magleparken boycotter det, det er simpelthen en skændsel at man smider de små butikker på gaden, det kan ikke være rigtigt at beboerne skal helt op til ballerup centrum for at købe en avis eller ugeblade, tips og lotto.
    Fy for pokker Baldersbo

    1. Carsten siger:

      det er simpelthen for dyrt ikke at renovere centret, som er i en elendig forfatning, og så mange små butikker er der nu ej heller !, det kan kun blive til det bedre at få centret lidt mere uptodate . der bliver sikkert plads til mindre butikker som ikke har råd til at ligge i det dyre ballerup center, nok vil lejen sikkert blive lidt dyre, men med rette butikker / restauranter mv og fyldte lokaler, og ikke som idag et halv tomt center som koster dyrt at drive, vil det sikkert kunne betale sig, ellers lukker centret sku på sigt… det kan ikke drives kun af den klat madbutikker alene som er idag, og det er beboerne som betaler gildet for de mange uudnyttede kvm, og det er jo kun en periode når der ligger en endelig plan. det vil sikkert blive i etaper så dagligvarebutikker laves først for at genere dagligdagen mindst muligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *