Hvad sker der med Skovlunde?
Debat Jeg undrer mig, når jeg læser i Ballerup Bladet 7. oktober 2020, ”At arbejdet med Skovlunde Nord er i fuld gang”.

Skovlunde Nord har i en urimelig lang periode henstået som ødeland, fordi der er foretaget nedrivning af butikker og de tilbageværende lokaler er der monteret træ foran.

Området har henstået så længe, at gartnerne i Ballerup Kommune snart skal fjerne buske, der er blevet til træer.

I hele perioden har der været to enorme huller, læs ”mergelgrave” i Skovlunde Nord med hegn for, som indimellem er kastet ned i hullerne, hvilket er ganske uacceptabelt sikkerhedsmæssigt.

Det er ikke ligefrem et åbenlyst view, man ser det selvfølgelig ikke, hvis man kører i bil, men det gør ikke området mindre væsentligt.

Anlægsarbejdet har på intet tidspunkt ”været i fuld gang”.

Min umiddelbare tanke kunne være, at investor har stoppet anlægsarbejdet, og jeg mener derfor, at det er fornuftigt, at kommunen nu melder tilbage. Jeg har (og sikkert også mange andre borgere her i Skovlunde) brug for at vide helt konkret, hvad der sker med anlægsarbejdet i Skovlunde Nord.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *