Holdet fik gæsterne fra BK Amager på besøg.
Men ulvene var ikke gæstfri og præsterede noget fantastisk forsvar og angreb i første periode, hvor man satte hele 34 point på tavlen og holdt BK Amager på et minimum.
I anden periode gik der grus i maskineriet. BK Amager var dygtige til at trække fejl og ulvene fra BMS Herlev kunne ikke holde momentum og gik dermed til halvleg foran med fire point.
I anden halvleg skruede ulvene op og fik bedre gang i spillet, men der blev ikke for alvor udbygget en føring på mere end 9-10 point.
Med få minutter tilbage ramte BK Amager nogle skud udefra, men det er ikke nok og det ender med en ulvesejr på hjemmebanen i Ballerup på 82-77.