På hesteryg mod kræft
Ridning-kopi.jpg
Rytterne fra Ballerup Rideklub fik diplomer og rosetter som bevis for deres ridt imod kræft. Foto: privatfoto
Ridning Med det store fokus på Knæk Cancer i efteråret er ridesporten også gået ind i kampen mod kræft.

11 ryttere fra Ballerup Rideklub har været med i begivenheden ’Knæk Cancer Ridt 2020’. Her var det muligt at deltage i fire forskellige klasser, som alle gik ud på at ride en tur i naturen. Klasserne var opdelt efter længde og hastighed og hver rytter skulle efterfølgende dokumenterer ridtet med billeder af rytter og hest samt skærmbillede af ruten på for eksempel Endomondo. Alle ridt skulle foregå i uge 38

Arrangementet var arrangeret via Facebook og dermed et landsdækkende event, så rigtig mange ryttere deltog.
Alle deltagere har efterfølgende modtaget en flot roset og et diplom, og overskuddet fra alle starter er gået til ”Knæk Cancer”.

Arrangementet har rundt regnet samlet 14.000 kroner ind til ’Knæk Cancer’ hvilket Ballerup Rideklubs ryttere er stolte af at være en del af.

Det er første gang at ”Knæk Cancer Ridtet” er blevet afholdt, men arrangørerne regner kraftigt med at det i fremtiden vil blive en tradition, og så står rytterne fra Ballerup Rideklub klar til at støtte op igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *