Her må man gerne spise desserten først
Hospice-2.jpg
Lise-Lotte Andersen har med været med lige fra begyndelsen og synes det er livsbekræftende at arbejde med døden tæt på. Foto: privatfoto
Livsbekræftende Vin til maden, en drink før sengetid, farver på væggen og udsigt til egen sø. Hospice Søndergård har i ti år givet beboere med livstruende sygdom en god sidste tid. ”Det er så livsbekræftende at arbejde med døden tæt på,” siger hospicechef Lise-Lotte Andersen.

En sølvbakke fuld af åndekandeformede lyseholdere i pink, lilla og mint blå byder velkommen i den lille entré til Hospice Søndergård på Tueholmen i Måløv. Indenfor bliver man mødt af en paliette af lilla, pink og grønne nuancer – meget svært, ja faktisk umuligt at surmule nu. Et Hornung & Møller piano står og gaber op som en flodhest og frister til, at man spiller på det. Grønne sofaer klar til en fælles film ,og ved siden af tvet er et barbord i stram, maskulin stål klar til servering, hvis nogen vil have en sjus til filmen eller til at sove på.

I søen bag opholdsstuen har en hejre lige lagt an til landing.

Hospice Søndergård åbnede i 2010 i Søndergårdskvarteret i Måløv og har 1. oktober ti års jubilæum.

Der er plads til 16 beboere, der har hver deres lejlighed med egen terrasse og god plads.

Alle beboere har en livstruende sygdom, som for eksempel kræft, og de fleste er kun på hospicet i 16 dage, inden de enten dør eller kommer hjem, hvis de ønsker at dø i deres eget hjem – nogle kommer tilbage en tid til hospice.

Hospicechef Lise-Lotte Andersen er uddannet sygeplejerske og har en lang karriere bag sig på flere hospices.
Hvordan er det arbejde et sted, hvor døden er uundgåelig og en del af hverdagen?

”Det er utroligt livsbekræftende og giver en glad og munter stemning. Det er ligesom en fødsel – du kan ikke lave det om. Mennesker kommer her med det kæreste, de ejer, og så skal vi gøre os fortjent til at passe vedkommende enten til livets afslutning. Det er fantastisk at høre livshistorierne og høre, hvad der har optaget dem og bedrevet – hvad mangler man, hvad sætter man pris på? Er der nogen, man skal sige farvel til. Vi går med så langt det er muligt, men det sidste stykke må man jo gå selv,” siger Lise-Lotte Andersen.
Hvilken humor spiller rolle?

”Det spiller en meget stor rolle. Hvis man kan tage imod det. Man skal jo lige stikke en finger i jorden og fornemme.

Men humor løfter jo og kan gøre dagene nemmere. Jeg kan huske, der var en dame, der kom ind for at se stedet:

Hun havde gennemgået mange operationer, så hendes maveskind så ikke særligt kønt ud. ’Nej, sagde jeg, så er det da dejligt at der findes så meget pænt tøj.’ Så var isen ligesom brudt.”
På Hospice Søndergård kalder de konsekvent de 16 mænd og kvinder for beboere og ikke patienter, selvom de er syge.

”Vi siger kun ’beboere’, og det gør vi, fordi patient betyder tålmodig, og her skal man ikke være tålmodig. Der skal man selv bestemme, og man skal have lov til at gøre og leve det liv, man gerne vil. Her må man ryge og drikke og danse på bordene, hvis man kan,” siger Lise-Lotte Andersen.

Hegn til en kæmpe hankat

Man må gerne have sit husdyr med, som må være i lejlighederne, men af hygiejnemæssige årsager ikke i spisestuen. I udgangspunktet er det beboeren, der skal passe dyret, men der kan være behov for lidt assistance:

”Engang havde vi en beboer med en kæmpestor hankat, som var hendes nærmeste kære pårørende. Katten var så stor, og kvinden var svag og kunne ikke bære den. Så der blev vi nødt til at lave en udgang, så den selv kunne hoppe ind og ud, og vi måtte hegne terrassen ind med hønsenet, så den ikke stak af. Hun var lykkelig for, at den kunne være her, og hendes veninde skulle arve den – jeg ved så ikke om hun var så lykkelig for det,” siger Lise-Lotte Andersen.

Hospicet sørger for at lave aftaler om dyret, så der er styr på pasning og hvem, der skal arvet dyret, når beboeren dør.

I løbet af dagen kan beboerne gøre det, de vil. Nogen får måske besøg eller vil måske gerne ordne en fødselsdagsgave til et barnebarn, og så hjælper personalet med det og prioriterer
det

”Det er hele tiden en afvejning af ønsker og behov og være med til at prioritere, så der er energi til det, de skal og vil.”

Farverig mad

Maden spiller en stor rolle på Hospice Søndergård. Hver dag bliver beboerne tilbudt forskellige retter, altid med mange farver, gode kalorier og en lille overraskelse, som de måske ikke har prøvet før. Er der noget at fejre, og det er der ofte, det kan være en bryllupsdag, selvom den ene part er død, et barnebarns fødselsdag eller andet, så får beboeren lov til at bestemme maden.

”I lørdags fik vi forloren hare med masser af brun sovs. Vi er gode til at feste. Og hver dag får man tilbudt vin eller øl før maden, fordi alkohol har en god virkning på at få tarmsystemet i gang, så de bedre kan spise. De kan også få en drink inden sengetid, så sover man bedre. Der er dessert og kage hver dag, og hvis man hellere vil spise desserten først, så man er sikker på at have appetit, så må man gerne det. ”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *