Lokalplanen bør trækkes tilbage
Debat Det er i kommunens egen interesse at trække lokalplanforslag 182 tilbage, da det både rammer omdømme og fører til bristet tillid og faldende respekt ml kommune og borgere. Symptomerne har allerede vist sig i optakten og den indledende del af høringsperioden.

Svend Aukens lov om kolonihaver fra 2001 kommer virkeligheden nærmere, både dengang og nu. Kolonihavebevægelsen har hidtil orienteret sig herefter, og bør også gøre det fremover, i mangel af bedre – forpligtet af etik og praksis, samt gældende lov, på et højere niveau end det foreliggende i lokalplanforslag 182 ( herefter kaldet “ plan 182 “ ).

Huslejer er 15-doblet for lejeboliger for ca 1,15 millioner lejere på landsplan i perioden fra 1985-2015. Korrigeret for pengenes tab af hverdagskøbekraft for “familien Dk” ( prisstigning på 280 proecnt – reciprokværdi: 1/3 ) er det en femdobling af huslejen. Sammenholdt med rådighedsbeløb i hhv 1985 og 2015, betyder det – omregnet til nutidskroner – at det gennemsnitlige rådighedsbeløb for en kernefamilie (fire personer) er halveret, fra cirka 280 000 til cirka 140 000 kroner Det fastlåser mange familiers situation – og her kommer kolonihaverne ind som en aflastende funktion. Dette er kun eet af flere eksempler på hvordan kolonihavefunktionen aflaster og udøver et samfundsnyttigt arbejde, også til gavn for det øvrige samfund. Det belyser også hvorfor kolonihaver handles på få øjeblikke – mens gældsfinansierede og overbeskattede huse til salg henligger i halve eller flere år.

Kolonihavebevægelsen møder ingen officiel anerkendelse herfor.

“182” bliver smittebærer af det øvrige samfunds “sygdomme”, da den ikke forholder sig til denne kontekst.

Med videreførelse af Aukens succes fra 2001 kan folk kan skabe et bedre liv, samtidig med at det afføder en naturlig udvikling af selvfinansierende urbanisering, med mulighed for tilstrømning af nye skattebetalende borgere til kommunen på længere sigt – derudover tager det brodden ud af langt farligere konflikter for samfundet. En levende demokratisk og viis ledet kommune forstår dynamikken i vækstlag og overgangstilstande, og kan endda overveje nye kolonihaveområder : flere lysegrønne zoner mellem byens grå zoner og landets hvide zoner. Et voksende behov for kolonihaver i takt med det øvrige samfunds udvikling, baseret på den oprindelige kolonihavevision, er en naturlig overgangstilstand med social mobilitet. Udvikling kræver dynamiske og rummelige rammer – ikke et fastlåst “status quo” som ”182” er udtryk for. Den der påtager sig denne vision vil få tilslutning – og fremstå som menneske- & miljøvenlig og respektabel myndighed i folks omdømme. Det vil tilmed være en bedre forretning.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *