Fejring med afstand og håndsprit
Aarets-mestre.jpg
Med verdensmesteren i front og borgmesteren i baggrunden tog kommunens seje mestre fra idrætsklubberne plads på græsplænen bag rådhuset til det store fællesfoto. Foto: privatfoto
Fejring Onsdag 16. september om aftenen blev kommunens 56 fejret af borgmesteren - med forfriskninger, afstand og håndsprit.

Borgmester Jesper Würtzen (A) havde stillet sig behørigt i baggrunden for at give plads til de seje mænd og kvinder fra Ballerup Kommunes idrætsklubber, der kunne kalde sig mestre – én oven i købet verdensmester; Kenneth Nielsen fra Ballerup Skytteforening.

Kommunens 56 mestre fra i alt ni foreninger blev, ifølge traditionen, ons-
dag 16. september om aftenen fejret på Ballerup Rådhus.

Men selvom der var taler og forfriskninger, så var det alligevel ikke helt, som det plejer at være.

Corona-situationen havde spændt ben for den traditionelle store fejring, så der var under 50 deltagere, og dermed var ikke alle mestrene samlet, og det store samlede fællesfoto af alle danmarksmestrene blev erstattet af et med mere luft mellem foreningerne.

Deltagerne fik lidt godt at spise og drikke, og så kunne alle mestrene gå hjem med et håndklæde med Ballerup Kommunes byvåben.

Her er klubberne med nye mestre:

Ballerup Handicap Idræts Club: To danske mestre

Ballerup Baseball Softball Klub: Syv danske mestre

Brydeklubben AK DAN:
Én dansk mester

Måløv Idræts Forening:
Én dansk mester

Dansk Bicycle Club:
Fem danske mestre

Ballerup Gymnastikforening
To danske mestre:

Ballerup Skytteforening
12 danske mestre og
Én verdensmester

Svømmeklubben Triton
Otte danske mestre, fem danske og nordiske mestre,
tre nordiske mestre

Ballerup Atletik Klub:
ni danske mestre
Kilde: Ballerup Kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *