LSF fik en lussing
fodbold LSF skulle i weekenden møde GVI og det blev en kamp, som ikke gik det lokale holds vej.

Det hele startede som lyn og torden. Begge hold startede i et djævelsk tempo. Det gav pote allerede efter fem minutter.

En omstilling til GVI og en bold frem til Mathias Veltz. Han tog den ned udenfor feltet og hamrede til bolden. Den sad helt oppe i krydset og ramte tværribben og røg ned på stregen og i mål.

Det slog ikke drengene fra LSF ud og i det 15. minut var det deres tur. De fik erobret bolden og fik den frem til Emil Kjærsgaard. Han hamrede til bolden udefra og Mikkel Gram i GVI-kassen kunne kun halvklare og bolden røg ud til Mathias Gransee, der spillede den på tværs til Kristian Larsen der fra tæt hold kunne udligne.

Det var en utrolig intens og medrivende forestilling.

I det 22. minut fik GVI endnu en omstilling. Lidt tumleri og pludselig stod ’bomberen fra GVI’ fri og så stod det 2-1.
GVI havde effektiviteten eller kynismen om man vil.
Opspil i højre side i det 37. minut og ud af ingenting blev bolden sparket indover fra baglinjen og tæt under mål kunne

’Bomberen fra GVI’ heade sit hattrick i kassen og så stod det 3-1 i en utroligt underholdende 1. halvleg, hvor LSF bare mødte en modstander, der altså ville det mere og scorede på deres chancer.

I det 50. minut fik LSF en omstilling og bolden havnede lidt ude i siden hos spirrevippen Jacob Lind, men hans skud røg forbi mål.

Og sådan blev det ved. LSF havde bolden meget, men kunne ikke ramme målet. Tættest på var nok en ”Scott-klassik” hvor han fra sin venstreside trak ind i feltet og fik trykket af – men igen ved siden af målet.

Det sidste søm i kisten kom i det 91. minut, da ’Bomberen fra GVI’ fik en lang aflevering og alene med Martin Fisch fik han bugseret bolden forbi ham og i mål til en 4-1 sejr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *