Nye rækkehuse skyder op i Skovlunde
Rejsegilde-Skovlunde.jpg
Det holdt hårdt, men det lykkedes at holde et passende rejsegilde for det nye rækkehus-byggeri i Skovlunde. Foto: AAB.
Nybyggeri Tirsdag kunne AAB holde rejsegilde for 39 nye familieboliger på Lundebjerggårdsvej i Skovlunde.

I foråret blev første spadestik for i alt 39 nye rækkehuse i Skovlunde aflyst på grund af corona. De nye rækkehuse skal bygges p Lundebjerggårdsvej som en del af afdeling 47, der er opført i 1964. Si0den har der været bygget og tirsdag var der så rejsegilde for de nye rækkehuse.

Men udviklingen i corona-situationen var tæt på også at spænde ben for det planlagte rejsegilde, da sundhedsministeren på et pressemøde mandag med et gjorde den planlagte fejring umulig.

Men med en hurtig nødplan besluttede AAB at afholde et minimeret rejsegilde som det oprindeligt er tænkt – nemlig en fejring af håndværkerne.

Så tirsdag eftermiddag i sol, blæst og drivende skyer, blev kransen hejst. Og på trods af, at de officielle gæster ikke kunne deltage som planlagt, blev byggeriet og håndværkerne fejret med godt humør, mad og drikke.

Haver og terrasser

Den nye rækkehusbebyggelse vil indeholde både 3-værelses og 4-værelses boliger. Boligerne på fire værelser vil alle være i to plan med badeværelse, stue og køkken-alrum i stueplan samt med depot og tre værelser på første sal.

Boligerne på tre værelser er i ét plan. Her har stueboligen adgang til have og boligen på første sal har adgang til egen terrasse.

Bebyggelsen bliver opført som tre selvstændige rækkehusklynger. Og i hver klynge er der 13 boliger, som ligger omkring et fælles gårdrum.

De nye rækkehuse kommer til at koste cirka 10.100 kroner om måneden for fire værelser og cirka 7.700 kroner om måneden for tre værelser.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *