Det er udemokratisk
Debat Kære Jesper Würtzen.

Som borger (og kolonihaveejer) i Ballerup kommune i over 50 år har jeg altid været glad for at bo i en kommune, der sætter demokratiet højt.

Derfor har jeg følgende spørgsmål:

Hvor er demokratiet henne, når et lille mindretal skal bestemme over et flertal?

For det er jo tilfældet, hvis man vedtager det stillede forslag vedrørende kolonihaverne, og det er efter min opfattelse fuldstændigt urimeligt.

Vi er et stort flertal, der overholder reglerne, men alligevel straffes, fordi et mindretal bryder disse.

Hvor er vi henne, når en socialdemokratisk (med understregning under demokratisk) borgmester og kommunalbestyrelsen går ind for et sådant forslag?

Det er i den forkerte retning, og vil for mit vedkommende nok betyde, at jeg ikke længere stemmer socialdemokratisk, som jeg ellers har gjort siden jeg fik stemmeret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *