Busbesparelser er droppet
Debat Venstre glæder sig over at være med i budgetaftalen i Region Hovedstaden for 2021-24.

Det er et rigtig godt budget med mange liberale aftryk. Først og fremmest skal der ikke spares på hospitalerne oven på corona-krisen. Det betyder, at vi har de bedste betingelser for at få afviklet den pukkel, som desværre er opstået i kølvandet på Corona-krisen.

Venstre glæder sig endvidere over, at det i budgetaftalen er aftalt at sløjfe nogle af de besparelser på en række busruter, som blev drøftet i foråret i lyset af faldende passagertal.

Vi vil særligt fremhæve, at 250S ikke får afkortet sin rute, og at 390 R fortsætter i halvtimesdrift. Det er endvidere aftalt at annullere besparelsen på linje 40E og 400S, så snart der er økonomi til det. Vi håber, at det lykkes at finde pengene til det af hensyn til de mange daglige brugere af busserne.

Partierne er også enige om, at det skal undersøges, hvordan der fortsat kan sikres en god betjening af Psykiatrisk Center i Ballerup, som i dag betjenes af linje 350S.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *