LSF hev sejren hjem
fodbold I weekenden mødte LSF B 1908 i en intens og lidt rodet kamp.

Det hele startede lidt vildt. Efter to minutters spil havde LSF’s Jacob Lind en chance, der endte i sidenettet og umiddelbart efter havde B1908 en chance som løven i kassen Bjerregaard måtte redde flot – så var kampen i gang.

I det 29. minut blev LSf’s spilovertag til noget. Her fik 1. halvlegs bedste spiller, Mads Holden, nemlig erobret bolden og spillet den tilbagevendte Rasmus Thomsen, der scorede fra tæt hold – et mønsterangreb der endelig gav udbytte.
2. halvleg startede som en lidt rodet affære.

B1908 kom lidt længere frem på banen, men fik ikke rigtigt nogle chancer ud af det. Igen var det LSF-kaptajn Kasper Gram, der kom på tværs af meget – godt sekunderet af Martin Fisch, backen Dennis Lind og Jacob Søberg.

Der var på dette tidspunkt mange fejlafleveringer, der måske skyldes, at intensiteten blev øget.

Men i det 56. minut skete der noget igen.
Mathias Gransee fra LSF iscenesatte det hele selv. Han fik bolden og med fantastiske kombinationer blev han spillet helt fri og det udnyttede han med klinisk præcision og så stod det 2-0.

LSF var nu trukket lidt tilbage på banen og det gav 1908´erne i det 72. minut en meget stor chance, men ”Bjerre” i kassen var vågen og fik bolden fistet til hjørne.

Sådan fortsatte det, uden der skete det helt store før det 84. minut, hvor 1908´erne fik et frispark. Et lumsk indlæg tæt under mål og der blev afsluttet. Men her rev ”Bjerre” i LSF-kassen igen en fantomredning frem og igen til et hjørne.

Der blev kæmpet og og LSF-drengene troede, at den var hjemme. Men nej.

I det 95. minut fik 1908´erne et hjørnespark og mellem venner og fjender fik de reduceret til 2-1, men mere blev det heller ikke til og LSF kunne hive sejren i land.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *