Baltoppen LIVE åbner dørene for de cirka 150 engagerede dansere, der vil vise, alt hvad de kan.
Alle danseeleverne fra musikskolen er på scenen, så publikum får et varieret program med både helt nye og mere erfarne dansere.
De to shows varer cirka 45 minutter hver. Dørene åbnes 15 minutter før showstart, og billetter købes i indgangen, så arrangørerne opfordrer folk til at komme i god tid. Der er gratis adgang for unge under 16 år.