Der vanker bøder, hvis huset er for stort
Kolonihaver-06-36-20.jpg

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Inde bag hækkene kan husene være større end tilladt, når det kommer til kolonihaver. Hvis det står til Ballerup Kommune, kan det fremover komme til at koste bøder, hvis man ikke følger reglerne. Foto: Kaj Bonne.
Kolonihaver Det skal koste dagbøder, hvis man ikke får styr på størrelsen af sit kolonihavehus. Det lægges der nu op til i den nye kolonihaveindsats.

Debatten raser om den nye kolonihave-lokalplan, hvor kolonisterne især er sure over proces, manglende inddragelse og hvad de synes er rigide regler for ophold.

Men indsatsen fortsætter, selvom høringen ikke er overstået.

Derfor har teknik- og miljøudvalget besluttet, at det skal koste både politianmeldelse og kontante bøder, hvis man ikke får styr på størrelsen af sit kolonihavehus fremadrettet.

Ud fra luftfotos har Ballerup Kommune i følget eget udsagn observeret, at det ser ud til at op imod 30 procent af kolonihavehusene er større end reglerne foreskriver. Derfor vil man nu gennemføre droneflyvninger over områderne for at konstatere, hvor der er ulovligt byggeri, dog efter forudgående varsling af haveforeningerne.

Påbud og bøder

Herefter vil både bestyrelsen og den enkelte kolonist blive partshørt, så de kan forklare og dokumentere det. Derefter vil kolonisten få et varsel om et påbud med en frist for, hvornår det ulovlige byggeri skal være bragt i orden. Fristen vil være realistisk i forhold til opgaven, så der vil være længere frist for lovliggørelse af et tag end for nedrivning af eet lille skur.

Derefter har den enkelte kolonist 14 dage til at kommentere på påbuddet og tidsfristen og derefter vil påbuddet blive iværksat og der vil blive sat en konkret frist for lovliggørelsen. Hvis man ikke overholder fristen, vil kolonisten blive politianmeldt af Ballerup Kommune og derefter vil politiet udskrive tvangsbøder på 500 kroner pr. dag. De vil blive udskrevet hver dag indtil forholdene er bragt i orden.

Ifølge Ballerup Kommune er bødestørrelsen godkendt af politiet og desuden vil kolonisterne have godt kendskab til reglerne inden det kommer til udskrivelsen af bøder.

Ballerup Kommune foreslår også, at der ligeledes udskrives en bøde på 500 kroner pr. dag for ulovlig beboelse i kolonihaverne.

Beslutningen skal endeligt godkendes af kommunalbestyrelsen.

1 kommentar om “Der vanker bøder, hvis huset er for stort”

  1. kent bildtoft siger:

    GRIM LÆSNING , Det lyder nærmest som et nyt ordensreglemant for en lejr for UDVISTE kriminelle flygtninge.
    Der ER nogen som har tabt SUTTEN. Det er SJÆLDENT set at en Kommunalbestyrelse Med A i førertrøjen SPARKE signe EGNE så GROFT.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *