Manglende kolonihave-dokumentation
Debat Kære Jesper Würtzen. Jeg ser, at du svarer Sanne Fandrup vedrørende den manglende dokumentation, som vi i De Frie Haveforeninger også har efterlyst siden september 2019, hvor embedsværket lavede et meget misvisende notat vedr. kolonihaverne i Ballerup.

En del af jeres dokumentation består i en undersøgelse hos folkeregisteret der behandlede 256 kontrolsager, herunder sager vedr. forsøg på tilmelding i kolonihaver.

Jeg er meget interesseret i at vide, hvor mange sager der præcist omhandlede adresseflytning til kolonihaver?

I skriver tydeligt ”256 kontrolsager, herunder”. Det betyder, at der har været et antal kontrolsager og heriblandt sager vedrørende kolonihaver. Hvor stort er tallet der udelukkende omhandler adresseflytning til kolonihaver?

Faktum er, at mange kolonister lukker deres helårsbolig helt ned og flytter hele deres liv ud i kolonihaven om sommeren – det gælder også posten.

Er I opmærksomme på at i præcis samme halvår 2018 som I baserer jeres tal på, der besluttede PostNord at nedlægge deres service om midlertidig adresseændring?

Således kunne man ikke længere gennem Postnord modtage sin post i kolonihaven i sommerhalvåret. Postnord henviste derfor i flæng, borgere der blot ønskede deres post sendt til haven i sommerhalvåret, til at lave en CPR adresseændring via folkeregisteret. Har man lavet en tilsvarende kontrolindsats i samme periode i 2019 eller i 2020?

Selvom min forventning er, at det reelle tal er meget lavere end 256 sager, så lad os da sætte tingene lidt i perspektiv. 256 sager svarer til at cirka 7,75 procent af kolonisterne skulle have forsøgt at tilmelde sig folkeregisteret. Det skal de resterende ca. 92,25 procent så betale prisen for?

Jeg synes vi bevæger os ud på et skråplan hvis vi lovgiver ud fra så lille et tal.

Det kunne være interessant om kommunalbestyrelsen og embedsværket også vil oplyse tallene på de øvrige indikationer som nævnes både i notatet fra embedsværket, og som er nævnt i dit svar til Sanne Fandrup. Vi savner stadig fakta og en dybere indsigt i tallene.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *