Anderledes fodboldtræning i Måløv
fodbold Uge 36 er landsdækkende ’fodboldfitness-uge’, og Måløv Boldklub er naturligvis med på holdet.

Klubben inviterer alle kvinder i alderen 20-60 år med til fodboldfitness og herrerne over 50 år kan prøve en omgang ’gå-fodbold’.

Fodbold fitness i Måløv Boldklub er et tilbud til voksne kvinder, der gerne vil i form på en sund, sjov og social måde. Holdet henvender sig til alle kvinder uanset niveau, også dem der aldrig har spillet fodbold før.

Træningen består af øvelser både med og uden bold, på et niveau hvor alle kan være med. Man kan prøve kræfter med fodbold fitness, når klubben holder ’åben træning’ mandag den 31. august klokken 19-20 og torsdag den 3. september klokken 18-19.

For de voksne drenge på +50 (cirka) har klubben etableret gå-fodbold. Gå-fodbold henvender sig især til dem, der ikke kan spille traditionel fodbold med en masse nærkampe. I gå-fodbold må der hverken løbes eller tackles, så det er ideelt til folk med småskavanker, som ønsker et sundt, sjovt, og socialt fællesskab. Gå-fodbold træner om lørdagen klokken 10.15 på kunstgræsbanen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *