Seniorstævne i Ballerup Super Arena
Idræt Onsdag den 9. oktober klokken 10 er der seniorstævne med undertitlen ’Ta’ din nabo med’ i Ballerup Super Arena.

Det er Styregruppen for Senioridrætten i Ballerup Kommune der arrangerer og det er for alle over 60 år – uanset om du er pensionist på efterløn eller du stadig er på arbejdsmarkedet.

Programmet for dagen er følgende: Klokken 10.03 vil borgmester Jesper Würtzen byde velkommen. Derefter er det den landskendte instruktør, Finn Bygballe, som indtager scenen og sørger for at alle får rørt kroppen fra top til tå.

Efter en lille times tid er det en af senioridrættens egne instruktører, Henriette Lundstrøm, der vil lede slagets gang i lidt let Zumba og hvad hun ellers kan finde på. For dem der ikke ønsker at være med til dette, vil der blive arrangeret indendørs petanque.

Formiddagen slutter med hyggelig kaffe og kage frem til cirka 12.35, hvor der siges tak for i dag.

»Vi ønsker at så mange som overhovedet muligt kommer ud af starthullerne, og får en hyggelig formiddag sammen med forhåbentlig mange af kommunens +60-årige borgere. Kom og vær med, ta’ din nabo med, og få inspiration til at dyrke motion,« skriver styregruppen for senioridrætten i en mail til avisen.

»Der er mange steder i kommunen der dyrkes Senioridræt og folk bliver glade og går veltilfredse hjem, især efter man har været med til det sociale lige efter træningen, nemlig en god kop kaffe og en småkage og snakken går. Der er altid plads til en til der vil dyrke Senioridræt,« tilføjer de.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *