Løsning måske på vej i Burger King-sag
Burger-King-3.jpg
Bygningen forfalder mere og mere, siden politikerne sidste år afviste, at der kunne indrettes Burger King restaurant på hjørnet af Ballerup Byvej og Jonstrupvj. Men måske er der en løsning på vej. Foto: privatfoto
Planer Det skulle have været en Burger King, men politikerne vendte tommelen nedad. Nu forfalder bygningen på hjørnet af Ballerup Byvej og Jonstrupvej hastigt. Men en løsning er måske på vej.

Efter at have været både købmandshandel, butik og pizzeria så det ud til, at den lidt ensomme bygning på hjørnet af Ballerup Byvej og Jonstrupvej sidste år skulle omdannes til en Burger King.

Grunden var solgt og konceptet var klar til at blive rullet ud. Ballerup Kommune havde sagt god for planerne og alt så ud til at kunne gå i gang. Men folkestemningen vendte. Naboerne frygtede larm og trafik og politikerne vendte tommelen nedad. Planerne gik i vasken og siden har bygningen stået forladt og efterhånden også mere og mere forfalden hen.

Mange er begyndt at spørge, hvad der sker med grunden og om den skal stå og bare forfalde i årevis.

Men faktisk er der stadig liv i sagen.
Ejeren hedder Carsten Krebs og han har ad flere omgange holdt møder med Ballerup Kommune, efter han pludselig stod med en grund, som han ikke kunne få lov til at bruge til det formål, han havde tænkt sig.

Han gør sig nemlig i at udvikle koncepter som Burger King og KFC og det er nu helt udelukket.

Ingen fastfood

”Vi har lige inden sommerferien holdt møder med ejeren, som har søgt aktindsigt i sagen. De sidder og tænker over, hvad de skal med grunden. De vil gerne udvikle de her fast food-koncepter, men der må vi som kommune sige, at det er ikke aktuelt. Den del af sagen er død. Vi kan godt lave en lokalplan til boliger, men spørgsmålet er, om det er den bedste placering af boliger lige ud til Ballerup Byvej. Så det er nu op til ejeren at finde ud af, hvad de vil gøre med den,” siger Steen Pedersen, centerchef i by, erhverv og miljø i Ballerup Kommune.

At der er plads til boliger bekræftes af formanden for teknik- og miljøudvalget, Hella Tiedemann (A).

”Først og fremmest er det synd, at området og bygningen bare står og forfalder. Men vi kan som kommune intet gøre, for vi ejer ikke grunden. Det påhviler ejeren at holde det. Men man kunne godt bygge boliger på grunden, hvis det er det, som ejeren vil udvikle. Det kunne man politisk godt kigge på,” siger Hella Tiedemann.

Og nu viser det sig, at der måske er lys for enden af tunnellen.

For ifølge ejeren er der en løsning på trapperne.

Løsning på vej

”Jeg vil ikke afsløre for meget endnu, men vi arbejder på sagen. Jeg vil tro, at der er en løsning på vej ultimo august, så kan vi sige mere. Jeg vil ikke afsløre, om vi udvikler noget eller hvad der sker, men der kommer en løsning på det,” siger Carsten Krebs.

Dermed kan der måske anes en løsning på en af de mere langstrakte ejendomssagaer i Ballerup Kommune.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Løsning måske på vej i Burger King-sag”

  1. Isaac Jørgensen siger:

    Der skal ikke være noget Burger King de høre ikke til her vi vil se på så der noget os der bor her I lundegården der blive bygge så meget skid

  2. Martin Jensen siger:

    Spændende løsning tilgang
    Køber en grund for at placere en Burger King på grunden .
    Men søger først tilladelse efterfølgende .
    Ville det ikke have været en ide at gøre det i omvendt rækkefølge .

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *