Bydammen-byggeri ryster Ballerup
Byggeri.jpg
Den store spunsvæg, der er blevet banket ned omkring nybyggeriet på Bydammen, har givet en del gener dens seneste tid. Foto: privatfoto
Larm Byggeriet af de nye lejligheder på Bydammen har betydet, at jorden har rystet voldsomt den seneste uge. Det er nødvendigt og det holder snart op.

En ting er, at der nu skal bygges på Bydammen, så en del parkeringspladser ved Lidl forsvinder. Det har der såmænd været nok debat om. Men i de seneste uger har der tilmed været en voldsom larm og banken fra en gigantisk ’hammer’ der i timevis hver dag har banket store metalplader ned i jorden omkring byggepladsen.

Det har givet rystelser i hele området, så både kaffekoppen vipper og stolen hopper på gulvet.
Årsagen er, at der skal bygges parkeringskælder under de nye byggeri og at man derfor nu banker en spunsvæg ned for at kunne holde på jorden under udgravningen.

Det betyder en ekstraordinær larm og derfor har man søgt, og fået, kommunal dispensation til arbej-
det.

Dog er dispensationen kun givet til uge 34 og derfor forventes det, at nedbankningen stopper senest fredag den 14. august.

Nødvendigt arbejde

”Vi beklager meget, at det larmer så meget. Det larmer mere, end det egentlig må, men det er nødvendigt for at kunne grave p-kælderen ud. Derfor har vi givet dispensation. Men det skulle være færdig fredag den 14. august. Vi beklager også, at der ikke har været informeret ordentligt om det, for det er klart, at det har generet naboerne i den seneste tid,” siger Steen Pedersen, centerchef i by, erhverv og miljø i Ballerup Kommune.

Entreprenøren tager det forbehold, at der kan ske skader på materiellet, så man kan fortsætte i uge 34, men det forventes ikke.

De voldsomme rystelser i jorden i Ballerup Centrum har også haft en del lidt mere bizarre sideeffekter.

Ingen behandling

Hos fertilitetklinikken Junoklinikken i Centrumgaden har man ganske enkelt ikke kunnet gennemføre visse behandlinger under det voldsomme bankeri.

”Vi har ikke kunnet gennemføre injicering af sædceller i æg i denne tid. Vi har ikke haft den form for behandling, i de disse uger, men inden sommerferien måtte vi bede entreprenøren om at stoppe, mens vi udførte den behandling. Det har heldigvis ikke været nødvendigt i denne omgang, men vi har i den grad kunnet mærke det,” siger en ansat på fertilitetsklinikken, som Ballerup Bladet kender identiteten på, men som ønsker at være anonym.

Under alle omstændigheder er der mange, de ser frem til, at den voldsomme nedbankning af spuns ophører fredag.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *