Gadekær, afvandingsanlæg eller sumpet vildnis?
Debat Ballerup Bladet uge 31 beskriver gadekæret i Pederstrup, som er ved at udtørre og vokse til, og beboernes ønske om vedligeholdelse.

Bladet citerer også flere repræsentanter for kommunen. Det fremgår heraf, at der åbenbart er en mening med, at det ser ud, som det gør, og at det ikke er naturens gang at rense det op. ”Sådan er naturen.” ”Det er et afvandingsanlæg og et rekreativt anlæg.” Hella Tiedemann supplerer og bakker op om repræsentanterne fra forvaltningen i uge 32.

Hvad enten det er et afvandingsanlæg eller et rekreativt anlæg/gadekær, så kan det vel næppe betegnes som natur.

Hvis man lader naturen gå sin gang, så forsvinder gadekæret og bliver til et sumpet vildnis. Så vil det ikke mere kunne fungere som afvandingsanlæg, og det ville ellers være rart at beholde sådan et i disse klimatider. Det vil også miste sit udtryk som gadekær. Den gældende lokalplan har som formål ”… at bevare Pederstrups specielle landsbykarakter med hensyn til gårde og huses placering omkring gadekæret …”.

Gadekæret har rigtigt nok ikke tilløb fra vandløb, men det fungerer som afvandingsanlæg fra de omkringliggende ejendomme, så om vinteren er der meget vand i.

Selvfølgelig skal vi prioritere vores grundvand til drikkevand frem for til gadekær. Men med en oprensning i form af fjernelse af en del af bevoksningen i gadekæret, kan man om sommeren undgå at så store vandmængder fordamper til ingen verdens nytte.

Vi skal altså ikke symptombehandle ved at fylde vand i gadekæret, men forebygge ved at fjerne den uønskede bevoksning.

Jeg har desværre ikke kunnet finde kommunens planer eller politik for grønne områder. Men jeg ved, at ”naturpleje” er et ord, kommunen kender, og det ligger i det, at natur i Danmark skal plejes. Tekniske anlæg, som gadekæret vel er, skal også plejes.

Det ville være dejligt, hvis kommunen og os beboere i fællesskab kunne finde en måde, hvorpå gadekæret kunne overleve.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *