Ny bog om personlig succes
Udgivelse En af tidens helt store emner er at kunne få personlig succes, at kunne ændre sine fastgroede vaner og at kunne bryde ud af usunde mønstre.

Og et af de mennesker, som virkelig kan lære andre om det, er Søren Lynge. Han driver et bosted for unge i Ballerup og desuden er han foredragsholder og forfatter til den succesfulde bog, »Tankernes magt«, der har solgt i omegnen af 100.000 eksemplarer.

Nu udgiver Søren Lynge sin nyeste bog »De syv livsprincipper« hvor han præsenterer de syv bedste og mest effektive kognitive redskaber til at hjælpe mennesket nemmere, lykkeligere og mere problemfrit gennem tilværelsen.

I bogen vil der være konkrete værktøjer samt løsninger til, hvordan man kan tage kontrol over sit eget liv og egne valg. Og der vil være værktøjer til, hvordan man kan mindske sine problemer frem for at forøge dem og tænke mere positivt og løse problemerne allerede inden de kommer.

Vægt bag ordene

Søren Lynge har arbejdet med kognitiv udvikling og selvudvikling i 17 år. Han har hjulpet mange unge med problemer til en bedre tilværelse, og har derfor både praktisk og teoretisk erfaring indenfor sit felt.

I anledning af, at bogen udkommer den 22. maj vil Søren Lynge holde releaseparty for alle interesserede. Det sker på DreamCenter, Ågerupvej 66 i Ballerup, torsdag den 22. maj mellem klokken 16 og 18. Her vil der være rundvisning på Søren Lynges »arbejdsplads«, foredrag og almindelig hygge og musik.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *